Annonce
Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Nye Borgerliges medlemmer har tirsdag aften valgt Martin Henriksen som ny formand.
Nye Borgerliges medlemmer har valgt tidligere DF-folketingsmedlem Martin Henriksen som ny formand.

Tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Martin Henriksen er ny formand for Nye Borgerlige.

Det har parties medlemmer valgt tirsdag aften på et ekstraordinært årsmøde - cirka halvanden time efter at de samme medlemmer stemte for, at Nye Borgerlige skal fortsætte som parti.

Kort inden klokken 22 kom Martin Henriksen gående ned ad en lang, hvid trappe fra 1. sal i Fredericia Idrætscenter og overbragte nyheden til pressen, der ikke måtte være til stede under afstemningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu skal vi i gang med arbejdet. Der er ikke nogen tvivl om, at der står et stort arbejde foran os, lød det fra Martin Henriksen.

Den nye formand slog det mere ubeskrevne blad Daniel Fischer fra Sydfynskredsene i et kampvalg om posten.

169 ud af 184 delegerede stemte for Martin Henriksen som formand. 12 stemte blankt, og tre stemte for Daniel Fischer.

Martin Henriksen er forholdsvis nyt medlem af Nye Borgerlige. Han meldte sig ind i partiet i juni 2023, og få måneder senere blev han partiets spidskandidat til europaparlamentsvalget. Et kandidatur, han dog droppede for at engagere sig i Nye Borgerliges overlevelse.

Han vil fortsætte Nye Borgerliges retning med en stram udlændingepolitik og en blå fordelingspolitik.

Og så skal partiet i endnu højere grad gå op imod eliten i Danmark, lyder det.

- Der mangler et systemkritisk parti over for magteliten i Danmark. Der er stor afstand mellem politikere og så folk ude i samfundet. De fleste mennesker føler, at de beslutninger, der bliver truffet, de bliver truffet hen over hovedet på dem.

Det samme gør sig gældende for den tidligere ledelse af partiet, der forsøgte at lukke partiet uden at inkludere medlemmerne, understreger Martin Henriksen.

- Det har de så sagt fra overfor, og det er en vigtig del af den politiske platform fremadrettet.

Martin Henriksen har selv siddet i Folketinget i 14 år. Han afviser, at han selv er en del af den elite, han vil kæmpe mod.

- Derfor ved jeg, hvad jeg snakker om. Jeg har set, hvordan det system fungerer indefra, siger han.

- Jeg har jo ikke den typiske politiker-baggrund, og nu arbejder jeg som sikkerhedsvagt, så jeg bidrager både med en kendskab fra systemet indefra og udefra.

Tidligere var Martin Henriksen en markant Christiansborg-politiker for Dansk Folkeparti, hvor han særlig blev kendt som udlændingeordfører. Ved valget i 2019 blev han dog ikke genvalgt.

I 2022 forlod han Dansk Folkeparti, efter han tidligere samme år tabte et formandsopgør til Morten Messerschmidt.

Martin Henriksen skal nu forsøge at genrejse et parti, der siden folketingsvalget i november 2022 har mistet fem ud af seks valgte folketingsmedlemmer, og i dag ikke har en folketingsgruppe.

/ritzau/

  • Nye Borgerlige holder ekstraordinært årsmøde
    Nye Borgerliges medlemmer har tirsdag aften valgt Martin Henriksen som ny formand.
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

112

Helikopter måtte redde mand til havs