Annonce
Skinner og veje

Storstrømsbroen bliver et år forsinket

Foto: Vejdirektoratet, arkivgrafik

OPDATERET 11.38: Den nye Storstrømsbro bliver først åbnet for biltrafik i 2024 og for togtrafik i 2026.

Vejdirektoratet, som er bygherre på den nye Storstrømsbro mellem Falster og Masnedø, har udskudt den forventede åbning af broen med et år. Det oplyser direktoratet onsdag formiddag i en pressemeddelelse.

- Forsinkelsen skyldes hovedsageligt, at entreprenørens konstruktionsmetode med anvendelse af sammenstøbte elementer har vist sig mere tidskrævende at projektere og udføre end forventet.

- Derudover påvirker den aktuelle corona-situation med de forskellige restriktioner - herunder fortsat vanskelige rejseforhold i Europa - også forventningerne til fremdriften af arbejderne, hedder det i pressemeddelelsen.

Årsagen er altså dels coronapandemien og dels, at byggeriet går langsommere end forventet.

Anlægsdirektør Erik Stoklund fra Vejdirektoratet fortæller dog til folketidende.dk, at man - selv med corona ude af ligningen - ikke er tilfreds med tempoet hos hovedentreprenøren SBJV.

- Man har helt klart undervurderet den produktionsmetode, der er valgt. Selv hvis vi tager corona ud, er vi ikke tilfredse med det produktionsniveau, de holder - altså effektiviteten i produktionen, siger Erik Stoklund.

Vejdirektoratet vil nu iværksætte en uvildig undersøgelse af vurderingen om udskydelsen af broåbningen.
- Det er for at få en kvalificering af os selv - en vurdering af, om vi er for optimistiske eller pessimistiske i vores vurderinger, forklarer Erik Stoklund og tilføjer, at det samtidig giver entreprenøren en mulighed for at optimere deres tidsplan for byggeriet.

Erik Stoklund understreger dog, at coronapandemien ikke har gjort situationen lettere.
- Set i helikopterperspektiv er det ikke tilfredsstillende, men de har også stået i en vanskelig situation på grund af coronaen, og det videre forløb afhænger også af, hvornår coronaen slipper sit tag i Europa, og hvor hurtigt entreprenøren kan komme op på et tilfredsstillende produktionsniveau.

Folketidende.dk har talt med hovedentreprenøren SBJVs kommunikationsrådgiver Christian Lemvigh, som henviser til pressemeddelelsen fra Vejdirektoratet og oplyser, at konsortiet ikke har yderligere kommentarer.

Broen, som bliver cirka fire kilometer lang og Danmarks tredjestørste, ventes nu først at åbne for biltrafik i andet halvår af 2024 og for togtrafik tidligst i 2026. Forventningen var ellers, at broen skulle åbne for biltrafik i 2023 og for togtrafik året efter.

  • Foto: Vejdirektoratet, arkivgrafik
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Mirakuløst comeback: Fantastiske René klar til sit fjerde OL

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

Sådan! Turpal videre i Istanbul efter gyser

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage