Annonce
Sport

Aalborg Pirates hjemsender direktør efter økonomisk rod

Aalborg Pirates har i mange år været en fast del af den danske ishockeytop. I 2022 og 2023 blev det til DM-guld. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Aalborg Pirates-direktør Lars Laursen er hjemsendt på grund af besvigelser og dokumentfalsk i klubregnskab.

Direktør i Aalborg Pirates Lars Laursen er hjemsendt og frataget sine beføjelser som følge af besvigelser og dokumentfalsk i klubbens regnskab.

Det oplyser Aalborg i en pressemeddelelse.

- De tal, vi er blevet præsenteret for, har været sminkede. Det er en alvorlig sag, hvor alt det, Aalborg Pirates har bygget op på 12 år sammen med sponsorer og fans, har været på spil, fortæller bestyrelsesformand Morten Fals.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lars Laursen har været hjemsendt siden 17. april. Han har været direktør siden 2020. Inden da var han økonomichef og bestyrelsesmedlem i klubben.

- Karakteren og omfanget af besvigelserne arbejder vi stadig på at afdække, og derfor kan vi ikke blive konkrete i forhold til de foreløbige tal og på hvilken måde, det er foregået, siger næstformand i bestyrelsen, Tommy Olesen.

Klubben understreger samtidig, at der ikke er mistanke om eller dokumentation for hverken underslæb eller anden form for berigelse til egen økonomisk fordel fra Lars Laursens side.

Der er allerede igangsat en økonomisk redningsplan, der betyder, at Aalborg Pirates' eksistens ikke er i fare.

Pressemeddelelse fra Aalborg

- Bestyrelsen er gået til sagen med mantraet "klubben først" og har iværksat en række aktioner og tiltag, der sikrer det økonomiske fundament. Her har vi mødt en kæmpestor opbakning fra de parter, vi har involveret. Det er vi dybt taknemmelige for i Aalborg Pirates, siger bestyrelsesformand Morten Fals.

Samtidig er ambitionen også fortsat, at klubben skal være en del af toppen i dansk ishockey.

Aalborg Pirates blev senest dansk mester i 2022 og 2023. Det blev dog ikke til tre mesterskaber i træk, da holdet i denne sæson tabte semifinalen til Esbjerg Energy. Inden da havde det nordjyske mandskab vundet grundspillet.

Imens klubben har undersøgt sagen og iværksat en økonomisk redningsplan, er det også lykkedes at finde en ny direktør.

Den nye direktør vil blive offentliggjort i begyndelsen af maj. Indtil da vil bestyrelsesformand Morten Fals stå i spidsen for klubben.

/ritzau/

  • Aalborg Pirates Guld - Herning Blue Fox - Aalborg Pirates , 6.kamp DM ishockey finaleserien
    Aalborg Pirates har i mange år været en fast del af den danske ishockeytop. I 2022 og 2023 blev det til DM-guld. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster