Annonce
Sport

Leon Madsen mærker fornyet tro på VM-guld

Leon Madsen har guldklumperne Marika og Manuela, men i VM-sammenhæng har han som bedst taget sølv. Fotoet er fra sidste års VM-grandprix i Vojens. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Leon Madsen fornemmer, at han i år skal køre med om VM-titlen i speedway. Han er blevet toer to gange.

- Jeg kan mærke indeni, at det bliver mit år. Det er ikke noget, jeg bare lige siger.

Speedwaykøreren Leon Madsen er fuld af optimisme forud for sæsonpremieren i VM-serien lørdag aften i kroatiske Donji Kraljevec.

Den 35-årige dansker skal i gang med sin sjette sæson som fast kører i sportens fineste selskab. Han har opnået stabile resultater og er to gange blevet samlet toer i kampen om verdensmesterskabet, men han vil ikke nøjes med at stå næstøverst på podiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I år vil vejlenseren være verdensmester, og han skal som minimum være en kandidat helt frem til sæsonafslutningen i Polen i slutningen af september.

- Jeg håber virkelig, at jeg kommer tæt på guldet nu. Jeg bliver jo også ældre. Jeg vil ikke bare kæmpe om at komme i top-6 og køre en sæson mere, jeg vil med helt frem, hvor det er sjovt.

- Mentalt er jeg et helt andet sted end sidste år. Jeg har igen fået følelsen af, at jeg kan vinde VM, den har jeg ikke haft i lang tid.

- Der er selvfølgelig mange ting, som skal klikke, hvis man skal blive verdensmester. Det er ikke nok bare at være i fysisk og mentalt god form, man skal også have sat sit grej perfekt op, og man skal undgå skader. Kan jeg det, så kan jeg konkurrere om VM-titlen, siger Leon Madsen.

I sidste sæson blev han nummer fem i VM-serien, men han sluttede sæsonen godt af med en grandprixsejr i Vojens og en tredjeplads i sæsonafslutningen i Torun.

Det er med afsæt i de præstationer, han har genfundet troen på, at han kan blive Danmarks første verdensmester siden nuværende landstræner Nicki Pedersens triumf i 2008.

- Den gode afslutning på sidste sæson giver mig en virkelig god fornemmelse. Vi fandt løsningen på alle de problemer, vi havde i begyndelsen af sidste sæson. Det har givet en helt anden ro og selvtillid, som jeg vil tage med ind i den nye sæson.

- Jeg har det virkelig godt mentalt og fysisk, og over vinteren har jeg ikke haft brug for at ændre en masse ting. Jeg kører videre med det samme grej, som gav mig gode resultater i efteråret. Sammen med mit team sigter jeg kun mod toppen, siger Leon Madsen.

Den forsvarende verdensmester, polakken Bartosz Zmarzlik, er bookmakernes klare favorit til at blive verdensmester. Leon Madsen spås til at være Zmarzliks hårdeste udfordrer i VM-feltet, der består af 15 faste kørere.

VM-seriens anden faste danske kører, Mikkel Michelsen, levnes til gengæld ikke de store chancer for at kæmpe med om VM-guldet.

2024-sæsonen byder på 11 grandprixer, og seriens seks bedste kørere bliver belønnet med en plads i næste sæsons VM-serie. Premieregrandprixet begynder lørdag aften klokken 19 i Kroatien.

/ritzau/

  • Leon Madsen vinder det danske Speedway Grand Prix.
    Leon Madsen har guldklumperne Marika og Manuela, men i VM-sammenhæng har han som bedst taget sølv. Fotoet er fra sidste års VM-grandprix i Vojens. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Annonce
Annonce
Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

Turpal taber semifinale: Nu er det sidste chance

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Mirakuløst comeback: René klar til sit fjerde OL

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Annonce
Annonce
Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte