Sag kunne være stoppet i 2012

NYKØBING En rapport, der blev væk.

Et vidne, der først huskede vigtige detaljer tre år senere.

En intern analyse, som siden blev destrueret.

Disse forhold og flere til var årsag til, at det, der kaldes sygeplejerskesagen, først blev opdaget i 2015.

Men hvis oplysninger fra rapport, vidne og analyse var kommet frem tre år før, så kunne det dengang have belastet sygeplejerske Christina Aistrup Hansen.

Og måske kunne oplysningerne have afsløret hende på det tidspunkt. Måske var hun så kun blevet dømt for drab eller drabsforsøg på en enkelt patient i 2012.

Og sygehuset og dets ansatte havde ikke oplevet en vild nattevagt for seks år siden, og hvad der deraf fulgte.

Den 4. marts 2012 om formiddagen fik patienten Arne Herskov pludselig hjertestop, mens han lå på en stue på afdeling M130. Han havde været indlagt et stykke tid og var faktisk ved at blive bedre, så han kunne udskrives.

Christina Aistrup Hansen, der opdagede hjertestoppet, slog alarm fra stuen og var i gang med at give den ældre mand hjertemassage, da hendes kolleger kom til

Senere blev Arne Herskov overført til intensivafdelingen på sygehuset. Han var meget dårlig og kunne ikke komme sig, og 12 timer senere blev det besluttet at slukke for respiratoren. Arne Herskov, der kom fra Idestrup, blev 72 år.

Efter sin død blev han obduceret, og her fandt læger en stor mængde af morfin og stesolid i den afdøde. Medicin, som Arne Herskov ikke skulle have haft.

Dette forhold fandt man så mistænkeligt, at man allerede samme dag om aftenen tilkaldte politiet for at undersøge sagen. Flere ansatte, der var på vagt 4. marts, blev afhørt. Blandt dem var en mandlig sygeplejerske.

Afhøringen må have været temmelig overfladisk. Sygeplejersken har fortalt i by- og landsret, at den kun tog fem minutter.

Det vides ikke, hvad sygeplejersken dengang forklarede til to politiassistenter. Af en eller anden grund er der ikke en rapport over afhøringen. Enten blev den ikke skrevet, eller også er den forsvundet, måske slettet, i politiets sagsbehandlingssystem.

Først tre år senere, da Christina Aistrup Hansen var blevet anholdt og varetægtsfængslet, fik man en forklaring fra den mandlige sygeplejerske. Den var årsag til, at Christina Aistrup Hansen blev sigtet for drab på Arne Herskov.

Sygeplejersken var, ved at høre om sagen, nemlig kommet i tanke om, hvad han havde set tre år før på M130. Han forklarede i by- og landsret, at han 4. marts, mens han lavede morgenkaffe, så hende gå fra et medicinrum hen ad gangen mod stuen, hvor Arne Herskov lå.

Hun havde en lille sprøjte i hånden, og ifølge den mandlige sygeplejerske var der klar væske i sprøjten. Kort tid efter gik hjertestopalarmen fra Arne Herskovs stue.

Christina Aistrup Hansen fastholdt siden i både i by- og landsret, at hun ikke havde givet Arne Herskov den store mængde af morfin og stesolid.

I de dage, hvor politiet undersøgte sagen, foretog sygehuset sin egen undersøgelse. Den hedder en kerneårsagsundersøgelse, og den foretages engang imellem.

Formålet med en sådan undersøgelse er at blive klogere på, hvad der er sket i en given sag, og den er til intent brug. Denne undersøgelse var foranlediget af, at der var fundet morfin i Arne Herskovs blod efter hans død. Alle, der havde haft noget med ham at gøre, blev derfor inddraget.

Konklusionen af undersøgelsen blev dog, at Arne Herskov selv havde taget den store mængde medicin. Baggrunden for at konkludere dette var, at der var meget medicin på afdelingen, og at patienterne af og til også havde medicin med fra egen læge.

Desuden var en del af patienterne misbrugere. Det var Arne Herskov også, men ikke af medicin. Derimod tyder meget på, at han drak for meget.

Ligesom den omtalte afhøringsrapport mangler, så mangler også kerneanalyseundersøgelsen. Ifølge en oversygeplejerske var undersøgelsen senere blevet destrueret. Så i dag ved man heller ikke, hvad der stod i undersøgelsen.

Politiet nåede i sin egen undersøgelse heller ikke frem til, at der var sket en fejlbehandling af Arne Herskov. Eller til, hvem der i givet fald var skyld i den. Derfor blev sagen henlagt hos politiet, og det var den i de næste tre år.

Allerede omkring 2012 gik der rygter på sygehuset om Christina Aistrup Hansen. Der blev talt om de såkaldte "Christina-vagter", hvor der altid skete meget omkring patienterne.

Kolleger jokede med det i begyndelsen, men senere blev snakken mere alvorlig. Nogle begyndte at tale om, at hun skadede patienterne eller slog dem ihjel. Enkelte ansatte gik derefter videre med snakken til den ansvarshavende afdelingssygeplejerske.

Men her fik de at vide, at de skulle passe på med, hvad de sagde. Rygterne blev dog ved med at florere i de følgende år.

Indtil foråret 2015, da en ung sygeplejerske og hendes overlæge-kæreste fra akutafdelingen begyndte at undersøge sagen nærmere.

Læs også artiklen "Sygeplejerske nægtede"