Annonce
Udland

USA starter byggeri af havn i Gaza som skal sikre nødhjælp

Nødhjælp bliver på billedet distribueret i den centrale del af Gaza tidligere på måneden. Der er især brug for vand, mad og medicin, og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har advaret mod, at befolkningen i Gaza er ved at sulte ihjel. Foto: Ramadan Abed/Reuters
I marts oplyste præsident Joe Biden, at USA ville bygge midlertidig havn ud for Gaza til sikring af nødhjælp.

Det amerikanske militær har påbegyndt byggeri af en anløbsbro, der vil gøre det muligt at sende humanitær bistand ind i Gaza.

Det har USA's forsvarsministerium, Pentagon, oplyst, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det forventes, at broen står færdig i maj måned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed befinder amerikanske styrker sig blot kilometer fra Gazas kyst.

I marts oplyste præsident i USA, Joe Biden, at amerikanerne ville bygge en midlertidig havn ud for Gaza til sikring af nødhjælp.

Indsatsen skal afværge en sultkatastrofe i Gaza, der i seks måneder har været plaget af krig.

Amerikanske skibe er involveret i genopbygningen, har talsperson for Pentagon Pat Ryder oplyst. Mens genopbygningen står på, må leveringen af humanitær bistand foregå via andre ruter, oplyser han videre.

Der er især brug for vand, mad og medicin. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har advaret mod, at befolkningen i Gaza er ved at sulte ihjel.

I oktober påbegyndte Israel en landoffensiv i Gazastriben med det formål at udslette den militante palæstinensiske bevægelse Hamas. Bevægelsen har siden 2007 haft kontrol over området.

Landoffensiven blev igangsat, efter at Hamas angreb Israel 7. oktober.

I forbindelse med angrebet blev omkring 1200 personer dræbt, mens cirka 250 blev taget som gidsler.

Krigen i Gaza har ifølge det palæstinensiske områdes sundhedsmyndigheder kostet flere end 34.000 personer livet.

Torsdag skrev nyhedsbureauet AP, at Hamas er villig til at indgå en fem år lang våbenhvile med Israel på den betingelse, at der oprettes en palæstinensisk stat, der omfatter hele Vestbredden og Gaza.

Nyhedsbureauet havde interviewet det højtstående medlem af Hamas' politiske gren Khalil al-Hayya.

Det er dog usandsynligt, at Israel vil gå med til en sådan løsning. Den nuværende israelske regering har intet ønske om at opgive de dele af Vestbredden, som er under Israels kontrol.
/ritzau/

  • FILE PHOTO: Palestinians distribute aid at a shelter center in Deir Al-Balah
    Nødhjælp bliver på billedet distribueret i den centrale del af Gaza tidligere på måneden. Der er især brug for vand, mad og medicin, og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har advaret mod, at befolkningen i Gaza er ved at sulte ihjel. Foto: Ramadan Abed/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster