Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

April har været en meget regnfuld måned på Sydhavsøerne. Og vi kan ligeså godt vænne os til det, for særligt om vinteren får vi mere nedbør i fremtiden, fortæller klimaforsker hos DMI. Arkivfoto: Anders Knudsen
Hvis du synes, det har regnet meget de seneste måneder, så er det ikke helt forkert. April alene er en af de vådeste måneder på Lolland og Falster i næsten 10 år.

LOLLAND-FALSTER: Selvom der stadig er nogle dage tilbage af måneden, så tegner april 2024 til at blive en af de vådeste måneder på Lolland-Falster indenfor de seneste 10 år.

Ifølge DMI's vejrarkiv, hvor man blandt andet kan finde registrerede nedbørsmængder for alle landets kommuner, er der indtil videre målt 117,4 millimeter nedbør i Lolland Kommune i april.

Man skal helt tilbage til november 2015 for at finde en måned, hvor der ifølge DMI faldt mere nedbør i Lolland Kommune. Dengang målte man 121,7 millimeter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kigger man på Guldborgsund Kommune, tegner der sig et billede, der er næsten lige så vådt. Indtil videre er der målt 108,2 millimeter nedbør i april. Her skal man dog kun tilbage til stormflodsmåneden oktober sidste år for at finde en måned, der var vådere. Dengang målte DMI 115,8 millimeter i Guldborgsund Kommune.

Men tager man dén måned ud af ligningen, skal vi også her tilbage til november 2015, hvor der faldt 122,4 millimeter.

Indtil videre er der i hele 2024 faldet 304,4 millimeter nedbør i Lolland Kommune og 300,8. Det er lidt mindre end halvt så meget, som der faldt i hele 2023.

Går oppog ned

Men selvom starten på året har været våd, kan man ikke konkludere, at det også fortsætter sådan resten af året. Det siger Martin Olesen, der er klimaforsker hos DMI.

- Det går op og ned, og der vil altid være store variationer fra år til år. Det skyldes primært noget storskala-meteorologi. Sidste år fik vi for eksempel meget lidt regn i juni og meget i juli, og der kan sagtens være store forskelle i de samme geografiske områder fra år til år.

Men skal vi forvente, at tendensen med stigende nedbørsmængder bliver forstærket i de kommende år?

- Vi skal vænne os til, at vi får mere nedbør generelt, men der vil stadig være en variation fra år til år. Men det vil være en rigtig god idé at tilpasse sig de mængder, der er faldet de seneste måneder, for det vil ske igen. Der kommer mere nedbør om vinteren, og vi vil også få flere skybrud i skybrudssæsonen, siger Martin Olesen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nedbørsmængden er steget - og det vil fortsætte

I det hele taget falder der mere nedbør på Lolland-Falster nu, end der gjorde for 50 og 100 år siden.

- Frem mod slutningen af århundredet vil der falde mellem 10 og 30 procent mere om vinteren (fra december til og med februar, red.), end der gjorde i gennemsnit i perioden fra 1981 til 2010, fortæller Martin Olesen.

Som mange nok vil huske, blev både Lolland og Falster ramt af en voldsom stormflod i oktober sidste år, og den slags udfordringer er også noget, man skal tage alvorligt, mener klimaforskeren.

- Hvis man har svært ved at modstå de udfordringer, der er med stormflod i dag, så bliver det kun værre. Det er ikke noget, som går væk igen af sig selv.

- Vi ser ind i havvandsstigninger på op til en halv meter i fremtiden, så det er helt klart noget, man skal forberede sig på. Og det, vi i dag betegner som en 100-års hændelse, bliver ikke ved med at være en 100-års hændelse, men vil i stedet vise sig hvert eller hvert andet år i gennemsnit, fastslår Martin Olesen.

  • April har været en meget regnfuld måned på Sydhavsøerne. Og vi kan ligeså godt vænne os til det, for særligt om vinteren får vi mere nedbør i fremtiden, fortæller klimaforsker hos DMI. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster