44-årig mand varetægtsfængslet efter fund af narko og skydevåben
Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup / Ritzau Scanpix
Pistol og tre geværer blev fundet i Bramming. Grundlovsforhør i Retten i Esbjerg er endt med fire ugers varetægtsfængsling.
Bramming: En 44-årig mand må tilbringe nytårsaften og de efterfølgende uger bag tremmer, efter at en dommer i Esbjerg lørdag har besluttet at varetægtsfængsle ham.
Manden sigtes for besiddelse af flere skydevåben, har Syd- og Sønderjyllands Politi oplyst. Desuden sigtes han for salg af narkotika.
Sagen skyldes, at betjente på to adresser i Bramming har fundet en pistol og tre geværer samt ammunition. Desuden mistænkes manden for salg af cirka 700 gram amfetamin, oplyser anklageren.
Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, så hans forklaring er ikke kendt. Dommerens konklusion var, at der skulle ske varetægtsfængsling i fire uger.
På det tidspunkt skal anklagemyndigheden vurdere, om der er grundlag for at bede retten om at forlænge fængslingen.
/ritzau/
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol