Et dyrt foto: Kørte 113 km/t i 60-zone
Arkivfoto: David Arnholm
.
Det kommer til at koste en bilist dyrt, at vedkommende onsdag mødte en af politiets fotovogne på Falster.
24 bilister kan se frem til fartbøder, og fire af dem kan se frem til mere end en bøde.
Det blev status på onsdagens enlige fartkontrol med politiets fotovogn på de lokale veje.
Fotovognen holdt på Stubbekøbingvej i Blæsbjerg mellem Stubbekøbing og Nørre Alslev onsdag fra klokken 07.52 til 14.00.
I løbet af det tidsrum var der 24 bilister, der ikke overholdt fartgrænsen på 60 kilometer i timen. Tre af dem får udover fartbøden også et klip i kørekortet, mens dagens hurtigste både kan se frem til en klækkelig bøde og en betinget frakendelse af kørekortet.
Vedkommende blev målt til at køre 113 kilometer i timen i 60-zonen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Her er de 25 foreninger, som får penge fra Dølle
Korngigant politianmeldt igen: Rotte sprang på kontrollant
Ét opkald ændrede alt for Mikkel fra Nakskov
Hvorfor skal et datacenter på Nordfalster sluge al vores grønne strøm?
NFC-rengøringssag forsvandt fra dagsordenen: Her er forklaringen
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet