Sundhed

Mikkel Simonsen flyttede med familien til Nakskov i 2025, hvor de har fundet en hverdag tæt på naturen. Foto: Rikke Folm Berg

Ét opkald ændrede alt for Mikkel fra Nakskov

Beskeden var næsten som at vinde i Lotto. Nu kan Mikkel Simonsen se frem til tre år uden en bekymring, der ellers har fulgt ham i årevis.

Offentliggjort

Det har Mikkel fået penge til

Mikkel er matematiker og forsker i blodkræft. Med en bevilling på 2,5 millioner kroner skal han de næste tre år udvikle statistiske metoder, der gør det lettere at vurdere effekten af nye kræftbehandlinger ved hjælp af patientdata.

Han vil også undersøge, hvad kræftpatienter selv vægter højest i behandlingen – længere levetid, færre bivirkninger eller bedre livskvalitet – så der i højere grad bliver taget hensyn til deres ønsker, når behandlinger vurderes.

Mikkel Simonsen sad på sit hjemmekontor i det røde murstenshus i Nakskov, da telefonen ringede. Det var hans vejleder, der havde godt nyt til ham om det forskningsprojekt, han havde søgt om penge til fra Kræftens Bekæmpelses Knæk Cancer-indsamling.

- Det er højt prioriteret, fortalte vejlederen.

Mikkel Simonsen, som er kræftforsker og arbejder online på Aalborg Universitetshospital, blev superglad.

- Det var faktisk det store forløsende øjeblik for mig, fortæller Mikkel Simonsen.

Som at vinde i Lotto

For godt nok var bevillingen betinget af, at Knæk Cancer fik samlet penge nok ind.

- Men indsamlingen plejer jo at gå godt, så jeg tænkte, at pengene nok skulle komme. Den tanke blev han yderligere bestyrket i, da han hørte, at Privatskolen Nakskov havde arrangeret et sponsorløb, hvor børnene samlede penge ind til Knæk Cancer. Her samlede en af hans venners børn næsten 3.000 kroner ind, og Mikkel var selv blandt sponsorerne.

- Der fik jeg en følelse af, at nu er det sikkert. Hvis en lille pige, der løber 10 kilometer, kan samle 3.000 kroner ind til Knæk Cancer, så er det stadig noget, danskerne bekymrer sig om, fortæller han.

Mikkel Simonsen på hjemmekontoret i Nakskov, hvorfra han bidrager til kræftforskningen. Kontoret rummer alt fra bøger om teologi, filosofi og fantasy til børnenes efterladte legetøj. Foto: Rikke Folm Berg

Senere tjekkede han Kræftens Bekæmpelses hjemmeside og fik bekræftet, at hans projekt var blandt de 41 forskningsprojekter, der har fået støtte i år.

- Man hører tit om, at nogen i området har vundet i Eurojackpot, eller at den lokale Brugs har solgt en vindende lottokupon. Det her er næsten også som at vinde i lotto, siger han og understreger, at pengene ikke kun er løn.

- Så det er ikke, fordi der ryger millioner lige ned i min lomme.

Slipper for stress

Mikkel Simonsen har forsket i blodkræft i fire et halvt år. Som matematiker har han blandt andet hjulpet med at gøre kræftforskning mulig med få patienter, undersøgt, om dyr medicin virker bedre, og brugt data til at træffe sikrere beslutninger om den enkelte patient. For ham betyder de 2,5 millioner kroner, at han får ro til at koncentrere sig om forskningen på universitetshospitalet de næste tre år.

- Som forsker er man næsten altid midlertidigt ansat. At få tre års forskning betalt er det tætteste på en fastansættelse, man kan komme. Det giver stabilitet at slippe for den stress, der ligger i hele tiden at skulle søge små fonde. Det betyder også, at jeg kan fortsætte med det, jeg brænder for.

Det har Mikkel forsket i

Mikkel Simonsen har været medforfatter på 32 videnskabelige artikler om kræft. Her er tre eksempler på, hvordan hans forskning kan gøre en forskel for patienterne og sundhedsvæsenet:

1. Bedre behandling af sjældne kræftsygdomme

Når meget få mennesker har en bestemt kræftsygdom, er det svært at afprøve ny medicin. Mikkel har analyseret oplysninger om patienter, som læger fra flere lande har indsamlet. Det gør det muligt at undersøge, om nye behandlinger virker, selv når der er meget få patienter.

2. Mest mulig kræftbehandling for pengene

En dyr kræftbehandling blev indført i Danmark, men fravalgt i Norge. Mikkel var med til at undersøge, om danske patienter derfor levede længere end norske. Det gjorde de ikke. Den slags forskning kan hjælpe sundhedsvæsenet med at bruge pengene på behandlinger, der faktisk gavner patienterne.

3. Undgå livstruende infektioner og unødvendige indlæggelser

Patienter med blodkræft kan få alvorlige infektioner, fordi behandlingen svækker deres immunforsvar. Mikkel har forsket i, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe lægerne med at forudsige, hvem der er i størst fare. Det kan sikre hurtigere hjælp til dem, der har brug for det, mens andre kan slippe for unødvendige indlæggelser.

Endelig betyder bevillingen også, at Mikkel Simonsen kan bevare en fleksibilitet i hverdagen, som han sætter stor pris på.

To karrierer at passe

Mikkel og hans familie flyttede fra Nordjylland til Nakskov i januar 2025. Flytningen handlede først og fremmest om at skabe de bedste rammer for hans kone og børnene.

- Vi flyttede for min kones karriere som hjemmepasser, fortæller Mikkel.

Han bruger bevidst udtrykket min kones karriere som hjemmepasser, fordi han betragter hjemmepasningen som et vigtigt og langsigtet livsvalg, som familien har indrettet sig efter.

Mikkel Simonsen og hans kone er glade for deres flytning fra Nordjylland til Nakskov, men de tilbageblevne bedsteforældrene var knap så glade for den, fortæller han. Foto: Rikke Folm Berg

I Nordjylland var familien efterhånden løbet tør for andre familier, der passede børnene hjemme. Børnene i deres netværk var begyndt i børnehave, og familien risikerede at stå alene med deres valg.

I Nakskov kendte de derimod flere familier, der også hjemmepassede eller hjemmeskolede deres børn og havde planer om at fortsætte i længere tid.

- Når du hjemmepasser, så skal du virkelig være bevidst omkring det sociale netværk og miljøet, forklarer Mikkel.

Fællesskabet er ikke kun vigtigt for børnene, men også for hans kone, der har brug for andre voksne at være sammen med i hverdagen.

- Hun skal også have nogle kolleger, siger han.

Fordele og ulemper ved hjemmekontoret

Selv arbejder Mikkel primært fra hjemmekontoret i Nakskov. Hans fleksible arbejde som kræftforsker gør det muligt at arbejde hjemmefra og være tæt på børnene. Det giver ham mulighed for at hjælpe til i løbet af dagen, mens han kan indhente arbejdet på andre tidspunkter. Den fleksibilitet betyder meget for familiens måde at leve på.

Men der er både fordele og ulemper ved at arbejde fra hjemmekontoret i Nakskov. Mikkel savner af og til det faglige og sociale fællesskab med kollegerne på Aalborg Universitetshospital, ikke mindst de spontane samtaler og muligheden for at spørge mere erfarne kolleger til råds.

- Jeg får ikke det samme sociale ud af, at jeg sidder online, som dengang jeg startede og sad på kontoret.

Til gengæld giver hjemmearbejdet ro til at fordybe sig i forskningen uden de mange små afbrydelser fra kollegerne. Og så sætter han stor pris på omgivelserne i Nakskov, hvor både naturen og bylivet er lige uden for døren.

- Jeg synes, Nakskov er en rigtig god by at gøre det i. Hvis man har brug for noget frisk luft, kan man altid gå en tur. Jeg er omgivet af natur.

Han nævner både Hestehovedet, skovene og den gamle bymidte som steder, der giver ham inspiration og positiv energi. Og så betyder nærheden til familien meget.

- Det er jo her, jeg har min familie. Her på hjemmekontoret kan man høre børnene nedenunder. Det er også motivation. Det er også inspiration. Det er rigtig dejligt.

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.