Kørte motorvejskørsel på landet
Det gik alt for stærkt. Arkivfoto: Rigspolitiet
.
Én bilist havde så tung en speederfod, at det nu koster en betinget frakendelse.
Ligesom det var tilfældet onsdag, var Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i løbet af torsdag blot ude for at skyde hurtige billeder på en enkelt strækning på Sydhavsøerne.
Onsdag gik det vanvittigt stærkt, hvor en bilist valgte at køre med hele 113 kilometer i timen i en 60-zone på Stubbekøbingvej i Blæsbjerg mellem Stubbekøbing og Nørre Alslev. Noget, der både gav en klækkelig bøde og en betinget frakendelse.
Dagen efter gik det også så stærkt for en bilist, at det blev til en betinget frakendelse af kørekortet.
134 i timen på landevej
Torsdag aften var ATK-vognen på plads på Gedser Landevej nær Væggerløse.
Fartkameraet skød billeder fra klokken 17.05 til 23.00, og i det tidsrum passerede 543 bilister. 24 af dem kan se frem til at modtage en bøde i e-Boks, efter de blev blitzet for at overskride hastighedsgrænsen på 80 kilometer i timen.
Hvorvidt en bilist var i tvivl, om der var tale om landevej eller motorvej fremgår ikke af politiets døgnrapport. Dog står det klart, at den højeste hastighed blev målt til hele 134 kilometer i timen, hvilket fører til en betinget frakendelse af kørekortet.
To andre bilister modtog oveni bøden et klip i kørekortet.
Seneste artikler
Her er de 25 foreninger, som får penge fra Dølle
Korngigant politianmeldt igen: Rotte sprang på kontrollant
Ét opkald ændrede alt for Mikkel fra Nakskov
Hvorfor skal et datacenter på Nordfalster sluge al vores grønne strøm?
NFC-rengøringssag forsvandt fra dagsordenen: Her er forklaringen
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet