Kvinde er fængslet for større mængde narko på Fyn
Betjente i Fyns Politi har fundet en større portion amfetamin, der sættes i forbindelse med en kvinde på 48 år. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dommer i Retten i Svendborg har fængslet kvinde på 48 år og mand på 52 år for narko og falske penge.
En kvinde på Fyn er blevet anholdt i en sag om en større mængde amfetamin, oplyser politiet.
Søndag har en dommer i Retten i Svendborg besluttet, at der er grundlag for at varetægtsfængsle kvinden, som er 48 år. Hun skal være frihedsberøvet i fire uger.
Anholdelsen er sket i Odense-området, hvor politiet fandt 2,6 kilo amfetamin, oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.
Sagens nærmere omstændigheder ønsker politiet ikke at oplyse.
Ved aktionen lørdag har politiet desuden anholdt en mand på 52 år. Han sigtes for en mindre mængde amfetamin og for at ligge inde med falske euro-sedler. Også han er blevet varetægtsfængslet i fire uger, oplyser politiets vagtchef.
På papiret er sagen om amfetamin temmelig alvorlig, hvis man ser på retspraksis.
Såfremt kvinden senere tiltales af anklagemyndigheden, og hvis retten finder hende skyldig, risikerer hun en straf på fængsel i flere år.
/ritzau/
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol