OVERBLIK: Rigsrevisionen satte gang i Kvotekongesagen
Den daværende miljø-. og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V), måtte afgive fiskeriområdet fra sin ministerportefølje efter Rigsrevisionens kritik af forvaltningen på fiskekvoteområdet i 2017. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Kvotekongesagen førte i begyndelsen til, at fiskeriområdet blev taget fra minister. Få et overblik over sagen:
Fredag har Retten i Holstebro truffet afgørelse om erstatning i en langvarig sag om påstået fusk med fiskekvoter.
Her kan du læse om forløbet:
* Bagmandspolitiet - i dag hører det under National enhed for Særlig Kriminalitet - rejste tiltale i sagen i juni 2020, og retssagen blev indledt 24. februar 2021.
* Tiltalen blev rejst i kølvandet på kritik, som Rigsrevisionen i 2017 rettede mod det daværende fiskeriministerium.
* Der havde været en kritisabel forvaltning af kvotereglerne, lød kritikken.
* Politisk medførte kritikken, at daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) måtte afgive fiskeriområdet fra sin portefølje.
* Fiskekvoter kan ifølge reglerne handles frit, men der er grænser for, hvor store andele af fiskekvoterne en enkelt fisker må besidde.
* Disse regler blev ifølge Bagmandspolitiet omgået, ved at der blev oprettet en række fiskeriselskaber, der hver især kunne erhverve fiskekvoter.
* Selskaberne var ifølge Bagmandspolitiet styret af stråmænd, men var reelt ejet af storfiskeren Henning Kjeldsen fra Skagen.
* Den praksis stod ifølge anklagemyndigheden på fra 2013 til 2019 og førte til, at Kjeldsen kunne lande mange flere fisk, end han som udgangspunkt havde lov til.
* Værdien af den ulovlige fangst blev af anklagemyndigheden opgjort til omkring 200 millioner kroner. Bagmandspolitiet krævede dette beløb konfiskeret.
* Derudover havde Bagmandspolitiet rejst bødekrav mod de tiltalte på samlet set 200 millioner kroner.
* De tiltalte nægtede sig skyldige, og i december 2021 afsagde Retten i Holstebro dom i sagen. Kjeldsen blev idømt en bøde på 54 millioner, og fra selskabet blev der konfiskeret et beløb på 64 millioner kroner.
* De øvrige tiltalte blev idømt bødestraffe i størrelsesordenen 0,5-4,6 millioner kroner. Alle ankede dommen.
* I november 2022 - inden sagen - rigtig var kommet i gang afsagde Vestre Landsret dom om frifindelse.
* Retten vurderede, at der ikke var hjemmel i lovgivningen til at straffe, selv om der måtte være brud på lovgivningen. Uden strafhjemmel ingen straffesag.
* I maj 2023 imødekom Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet kun delvist krav om erstatning fra de frifundne mænd, og de valgte at forlange sagen indbragt for retten.
* I marts 2025 har Retten i Holstebro tilkendt fiskeriselskabet en erstatning på syv millioner kroner til dækning af advokatudgifter. Mændene for godtgørelse for tort. Beløbene varierer og ligger på enten 30.000 eller 150.000 kroner.
Kilder: Anklageskriftet, Retten i Holstebro, Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol