Guldborgsund
Arkivfoto: Jakob Poulsen
Nye takster på vej: Her bliver det dyrere at være vandkunde
Guldborgsund Forsyning har nu taksterne for 2027 klar.
Borgere i dele af Guldborgsund Kommune skal have flere penge op af lommen til vand og vandafledning efter nytår.
Guldborgsund Forsyning oplyser i en pressemeddelelse, at taksterne for 2027 nu er vedtaget, og der er både stigende og faldende priser i forhold til de nuværende takster.
Ifølge pressemeddelelsen kan en såkaldt standardfamilie, som både får vand, vandafledning og fjernvarme fra Guldborgsund Forsyning, se frem til en samlet prisstigning på 138 kroner om året.
Forsyningen definerer en standardfamilie som en vand-, varme- og spildevandskunde med et årligt vandforbrug på 87 kubikmeter, som bor i et hus på 125 kvadratmeter og har et varmeforbrug på 13.400 kilowatttimer.
Konkret stiger prisen for drikkevand fra egne vandværker i Nykøbing, Stubbekøbing, Sakskøbing, Våbensted og Nysted med 241 kroner om året for en såkaldt standardfamilie.
Prisen for vandafledning stiger med 738 kroner om året for, mens fjernvarmeprisen til gengæld falder med 841 kroner om året for en standardfamilie.
Prisstigningerne skyldes ifølge Guldborgsund Forsyning, at der kommet øgede krav til forsyningssikkerhed, beredskab og kommende investeringer i forsyningsanlæg.
Seneste artikler
Efter 100 år: Landsdelens største juleoptog i ny paragrafkamp
Har du købt det? Smid det ud
Se dig for: Black November er fyldt med vildledning
Kendt fra "Det brune punktum": Køber hus på Falster
Store mængder stoffer: Politiet slår til i kæmpe narkosag på Lolland
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Milliardær køber for millioner på Fejø: Her er årsagen
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet