Kort nyt

Det er en god idé at tjekke Rejseplanen, hvis man skal med Lollandsbanen til og fra Nykøbing den næste måneds tid. Arkivfoto: Anders Knudsen

Ændringer i togdriften fortsætter en måned endnu

Passagerer, der skal med Lollandsbanen til og fra Nykøbing, skal være opmærksomme på, at togene fortsat ikke kører, som de plejer.

Offentliggjort

Siden 2. oktober har togene på Lollandsbanen været erstattet af togbusser mellem Nykøbing og Grænge, fordi der skal skiftes sporskifte ved banegården i Nykøbing. 

Det arbejde skulle efter planen have været overstået i morgen, lørdag 14. november, men blev sidenhen forlænget en uge til lørdag 21. november.

Men når det slutter, kommer der nye udfordringer, som passagererne skal forholde sig til.

Stationen er nemlig ved at blive ombygget til et nyt signalsystem, og det betyder, at der i perioden fra lørdag 21. november klokken 12 og frem til fredag 4. december klokken 19.45 vil være længere rejsetid. 

Helt konkret afgår togene fra Nykøbing mod Nakskov tre minutter før det normale afgangstidspunkt og ankommer tre minutter senere.

Og når det arbejde er overstået, begynder så et nyt arbejde straks efter, som betyder, at der indsættes togbusser mellem Nykøbing og Grænge i begge retninger fra og med fredag 4. december klokken 19.45 og frem til søndag 13. december klokken 05.00, oplyser Lokaltog på selskabets hjemmeside.

Mellem Grænge og Nakskov kører togene normalt.

Du kan se mere om ændringerne HER og HER.