Det var den unge verdenselite i motorsport, som i august var samlet ved et historisk løb på Rødby Karting Ring. Foto: Dansk Automobil Sports Union

August

En motorcykelklub i Nakskov gav masser af debat - skulle de ud af byen eller kunne de blive. En strejke sendte sygehuset i Nykøbing i nødberedskab. Et forslag om en lægebus, der blev afvist af regionen, gav politiske dønninger og endte med en løsning. På Lolland droppede politikerne besparelser på sportshaller. I Nykøbing var der kritik af ny bro-plan. Og i Rødbyhavn trak lugten af rådden tang ind over byen.

500 gæster oplevede en eksklusiv forpremiere på filmen Ternet Ninja 3 ved Dodekalitten, hvor Fejø Filmfestival for første gang rykkede væk fra øen og ind på fastlandet. Foto: Kim Møller Pedersen
Efter Dragørs nej til skulpturen af den omdiskuterede og storbarmede havfrue, tilbød Moderaterne i Guldborgsund Kommune at give værket nyt liv. Foto: Kjeld Olesen / Ritzau Scanpix
600-700 mennesker var samlet til Stafet For Livet i Nykøbing - og mange tændte et lys i mørket. Foto: Bjørn Brylle Petersen
En anonym kvinde fra Rødby-området testamenterede over en million kroner til Ældresagen Maribo-Holeby-Rødby - og arven bruges til sociale arrangementer, hvor ældre på plejecentre forkæles med festmad, musik og fællesskab. Foto: Anna C. Møhl