Når sundhedsvæsenet presses, mærkes uligheden i lægedækning tydeligst. Den nye sundhedslov skal sikre lige adgang til behandling - uanset hvor i landet man bor. Foto: Carsten Lauridsen, Polfoto

En kamp for lighed og fællesskab

Offentliggjort Sidst opdateret

I Danmark er der en ambition om, at alle borgere skal have lige adgang til sundhed. Men virkeligheden er en anden. I områder med mest sygdom, og flest ældre, er der færrest praktiserende læger. Den nye sundhedslov skal sikre en mere retfærdig fordeling af læger i hele landet. Dette er godt nyt for områder som Lolland-Falster, hvor mange borgere i årevis har oplevet, at sundhedstilbuddene ikke matcher deres behov.

Som tidligere regionsrådsformand har jeg mødt mange praktiserende læger, der yder en imponerende indsats. Men der er brug for, at disse dygtige læger findes i hele Danmark. Systemet, hvor lægerne er selvstændige erhvervsdrivende, fungerer fint for mange. Problemet opstår, når vi skal skabe forandringer, der sikrer lighed og tilgængelighed. Den nuværende aftalemodel spænder ben.

En aftalemodel, der spænder ben for lighed 

Vi har brug for et sundhedssystem, der er fleksibelt, retfærdigt og tilpasset virkeligheden.

Praktiserende Lægers Organisation PLO indgår én samlet aftale for alle læger, men engagementet i at sikre geografisk lighed er ikke stort. Hvis en læge har 1600 patienter, og de fleste er ældre med kroniske sygdomme, er arbejdsbyrden langt større end hos en læge med 1600 unge studerende. Derfor giver det mening, at patientantallet justeres efter behov.

Jeg undrer mig over, at PLO er modstandere af denne tilgang. Handler det ikke om at sikre, at alle borgere har adgang til lægehjælp? Et andet eksempel er åbningstider. Da jeg forhandlede den seneste overenskomst med PLO, forsøgte vi at få præciseret, hvad det betyder, at lægen skal have åbent én dag om ugen efter klokken 16.00. Kunne vi forvente en time? Eller en halv? Svaret var, at hvis vi ville have det præciseret, skulle lægerne have flere penge.

Heino Knudsen, 45 år.

  • Adm. direktør DanskHåndbold. Født og opvokset på Vestlolland og gift med Dorte.
  • Fra 2018 til 2024 regionsrådsformand i Region Sjælland. Før det medlem af byrådet i Lolland Kommune og Fritids- og Kulturudvalgsformand samme sted.
  • Er groet ud af det frivillige foreningsliv. Startede i Ravnsborg Håndboldklub som 3-årig og har brugt en stor del af livet som frivillig træner og leder.
  • Er optaget af fællesskabets betydning for den enkelte - og at fællesskabet skal være tilgængeligt for alle.
  • Eventyrlysten og vild med god kaffe.

Efter at have boet hele mit liv på Vestlolland, er jeg nu flyttet nærmere min nye arbejdsplads i Brøndby. Jeg har skiftet læge og er sikker på, at jeg vil få god behandling. Men allerede nu har jeg mødt et praktisk problem: Jeg vil gerne have tjekket et lille udslæt og et modermærke - men fik besked om, at der kun må behandles én ting pr. konsultation. Det betyder, at jeg skal tage fri to dage i stedet for én.

Når systemet ikke passer til virkeligheden 

Vi har brug for et sundhedssystem, der er fleksibelt, retfærdigt og tilpasset virkeligheden. Et sundhedssystem og velfærd for alle - i by og på land! Når jeg ser en praktiserende læge i Holte, og tidligere PLO-formand, udtale ”at nu skal landets øvrige klinikker og borgere, så have dårligere forhold”, så understreger det for mig et komplet manglende ansvar for fællesskabet. Det handler jo netop om at give alle lige gode forhold.

Til de politikere, der nu signalerer kolde fødder over de nødvendige ændringer i den nye lovgivning: I må stå fast. Ellers svigter I tusindvis af borgere i Danmark, som har ventet alt for længe på lighed i sundhed.

Denne debat handler ikke kun om sundhed og lægedækning. Den handler om hele sammenhængskraften i vores land. I mit nuværende job i DanskHåndbold ser vi, at vi får flere medlemmer i håndboldforeningerne - flere mennesker bliver heldigvis en del af fællesskabet. Men samtidig ser vi, at antallet af foreninger falder, især ude på landet.

Hånd i hånd

Foreningslivet og fællesskabet skal være for alle, uanset hvor man bor. Men for at det fællesskab kan fungere, kræver det, at vores basale velfærd er intakt i hele landet. Det gælder ikke mindst trygheden i, at vi har en god læge i nærheden, når vi har behov for det.

Derfor er det afgørende, at vi ser sundhedsreformen som mere end en teknisk justering. Det er en investering i det fælles Danmark. I muligheden for at leve det gode liv - og være en del af noget større - uanset hvor man bor. En ny model for almen praksis skal bygge på dialog og inddragelse. Det skal være attraktivt at være praktiserende læge. 

Men det kan sagtens gå hånd i hånd med, at borgerne, og dermed myndighederne, sætter rammerne for, hvilket tilbud vi som borgere kan forvente uanset hvor vi bor. Det handler kun om vilje til at ville, og denne ændring handler om noget meget større, end hvem der skal bestemme, hvor mange patienter en læge skal have. Det handler om mennesker, lighed og fælles ansvar!