Akademi for bæredygtigt landbrug til Lolland
Lolland er suverænt Danmarks grønneste energikommune. Ifølge Energinet kan Lolland slå alle andre i vind- og solcelleenergi frem mod 2025. Hvis alle de vedvarende energiprojekter, der er på vej på Lolland, bliver realiseret, vil den samlede kapacitet være på 1389 MW i 2025. Det er rigeligt til at tænde al lyset i København og kommunens 2025 klimaplan baserer sig bl.a. på 360 MW for 100 vindmøller, der skal opstilles bl.a. på Lolland. Med andre ord kan Københavns Kommune ikke undvære landdistrikter som Lolland, hvis den vil være CO2-neutral. Måske er det ved at være tid til at kigge på, om Lollands førertrøje og ansvarsbevidsthed inden for klima og bæredygtighed burde belønnes med videregående uddannelser, der skaber langsigtet udvikling i området samt klimaløsninger til hovedstaden og verden?
I forbindelse med regeringens udspil i sommer om udflytning af uddannelser bragte bl.a. DR og Altinget et kort over de byer, der var tænkt som fremtidige uddannelsessteder. De var markeret med små nåle. Jeg undrede mig over, at nålen, der pegede på Nykøbing Falster, var kaldt Lolland-Falster, når alle andre uddannelser var markeret med bynavne. Derfor spurgte jeg i en chat på Politiken Bjørn Brandenborg, uddannelsesordfører for Socialdemokratiet, hvor uddannelsesstedet skulle være på Lolland-Falster – og hvad det skulle indeholde. Svaret var, at det var op til de lokale kommuner og uddannelsesinstitutioner at komme på banen med forslag. Alligevel er der fra politikere i Lolland Kommune ikke kommet et eneste udspil med Lolland som lokation for en videregående uddannelse.
Så lad mig komme med et konkret forslag: Lad os oprette et akademi for bæredygtigt landbrug og klimaløsninger, der skaber synergier med Lollands styrker, lokale industrier og de øvrige tendenser på Sydhavsøerne.
I Lolland Kommune er det oplagt at kigge på landbruget, der i løbet af det næste årti går imod en drastisk omstilling på grund af klimamål og en galoperende teknologisk udvikling. Samtidig er det en godt bevaret hemmelighed, at Lolland er førende på klimaområdet med bl.a. en stor produktion af vedvarende energi (der er Københavns chance for at nå byens mål om at blive CO2-neutral), stor ekspertise i forhold til kystsikring, et grønt udstillingsvindue og et formidlingscenter, der bl.a. huser det grønne partnerskab Gate 21 og andre aktører, der er med til at udvikle nye innovative klima- og energiløsninger på Lolland. Lige så interessant er det, at Lolland er midt i en spændende internationalisering som et resultat af Femern-byggeriet foruden etableringen af Danmarks første internationale folkeskole og den kommende Lollands Højskole, der har fokus på fødevarer og et stort fokus på internationale elever.
Kobler vi landbrugets omstillingsproces, Lollands førertrøje inden for energi og klima samt internationaliseringen på øen i forbindelse med Femern-projektet, ser jeg et stort potentiale for at etablere et internationalt akademi for bæredygtigt landbrug og klimaløsninger. Mit forslag lægger sig tæt op ad et forslag fra studerende fra Det Kongelige Akademi, der lavede feltarbejde på Lolland angående etablering af et akademi for bæredygtigt landbrug på Lolland. De studerende peger på, at den store viden og erfaring, der er på Lolland, kan formidles endnu længere ud i verden, alt imens de lokale landbrug kan få hjælp til omstillingsprocessen. Samtidig kan Lolland tiltrække ressourcestærke personer og unge mennesker (også uden for Danmark), så der skabes mere balance i befolkningssammensætningen.
Det hele lyder fantastisk, men kan det overhovedet lade sig gøre at tiltrække unge til et akademi for bæredygtighed, eller er tanken om en videregående uddannelse blot et fravalgt kapitel i Kaspar Colling Nielsens “Det Europæiske Forår”?
Kort efter jeg flyttede tilbage til Lolland i 2017, var jeg med i en udsendelse på TV2 ØST. Indslaget handlede om, at Lolland Kommune var den kommune i Region Sjælland, der havde færrest unge, der flyttede tilbage til deres hjemstavn. Én af de store udfordringer på Lolland og i andre landdistrikter er hjerneflugt – når unge mennesker flytter væk fra kommunen for at uddanne sig. Det gjorde jeg selv som ung, og jeg tror, det er sundt for mange at stå på egne ben og komme ud i andre omgivelser end dem, de er vokset op i. Jeg taler ofte med fraflyttede lolliker, unge på Lolland, unge, der har tanker om at flytte ud af de større byer, samt tilflyttere på Lolland. Uddannelse og job er ikke deres eneste parameter for bosætning. Stærke kulturtilbud, ungdomsliv og mødesteder er også vigtige for, at tilflyttere møder nye venner eller en livspartner – og at de føler, de hører til i lokalsamfundet.
Idéen om at oprette et internationalt akademi for bæredygtigt landbrug kræver politisk mod, visioner og en lyst til at tiltrække unge mennesker ved også at investere i attraktive omgivelser for unge. I den omtalte TV 2 ØST-udsendelse udtalte Lollands socialdemokratiske borgmester, at når Femern-tunnelen står færdigbygget, så er Lübecks universitet tættere på. Men et universitet i Lübeck med fokus på medicin og forskning skaber ikke udvikling på Lolland, når tunnelen er færdig – ej heller får det unge til at bosætte sig på øen.
Jeg tror på, at det kan lade sig gøre at skabe muligheder for videregående uddannelse i landdistrikter og få flere unge til at bosætte sig her, men én ting er sikkert: Det er en utopi, hvis vi ikke har lysten eller modet til at investere i de nødvendige rammer, der kan tiltrække unge mennesker i landdistrikterne.
