Retsstaten har vundet. Populismen har tabt.

Dommen er hård. Og det er lidet opløftende, at en tidligere minister er idømt en fængselsstraf.

Ikke desto mindre er jeg opløftet over det juridiske budskab; at lov og ret er hævet over kynisk populisme og stemmeoptimerende moralisme.

Det er for det første vigtigt at forstå, at instrukssagen på ingen måde handler om holdningen til de såkaldte barnebrude. Ingen danske partier går ind for mindreårige pigers tvangsmæssige ægteskab med ældre mænd.

For det andet er det helt afgørende, at intet – som i absolut intet – forhindrede den forhenværende minister i at adskille par ad lovens vej. En individuel og konkret sagsbehandling ville let kunne afsløre, hvilke par, der var bragt sammen ved tvang og hvilke, der ganske frivilligt var sammen og ønskede at forblive indkvarteret sammen.

Når dansk lov indeholder et forvaltningsretligt krav om individuel og konkret sagsbehandling af sager, er det netop for at beskytte de involverede borgere mod uretmæssige overgreb fra statens side. Kravet om individuel sagsbehandling betyder, at man med offentlige indgreb rammer dem, man ønsker at ramme – mens man skåner dem, man ikke ønsker at ramme. Det er på ingen måde raketvidenskab, men et udslag af sund fornuft.

I sagen om asylparrene betød den ulovlige instruks, at alle par – uanset deres individuelle forhold – blev adskilt. Dermed blev også par, som uden tvivl ønskede fælles indkvartering og var sammen af fri vilje, adskilt. Dette oven i købet med vold og magt, hvilket for visse af de involverede var så traumatisk en oplevelse, at de efterfølgende forsøgte selvmord, udøvede selvskade og fik psykiske lidelser.

Den ulovlige instruks om undtagelsesfri adskillelse påførte med andre ord nogle af de berørte alvorlig skade. Skade, som let kunne være undgået, hvis den daværende minister havde accepteret at følge lovens krav om individuel og konkret sagsbehandling.

At den ulovlige instruks entydigt var i de berørte pigers interesse, er altså direkte usandt og et udslag af spin og populisme. En kynisk fordrejning af sandheden, som mange danskere desværre har taget til sig.

Jeg håber dog, at Rigsrettens dom får flere til at anerkende værdien af at bo i et retssamfund, hvor vi accepterer og respekterer landets love og regler. For disse regler er udarbejdet med det sigte at beskytte alle landets borgere bedst muligt.

Tilbage står, at politik skal udføres indenfor rammerne af retsstatens regler og principper. Hvis man som politiker er utilfreds med en regel, må man ad parlamentarisk vej forsøge at ændre den. Sådan er det nu engang i et civiliseret retssamfund og demokrati.

Endelig fastslås med dommen, at der med stor magt og indflydelse følger et tilsvarende og byrdefuldt ansvar. I en tid præget af politisk ansvarsforflygtigelse, glimrende eksemplificeret ved den verserende minksag, er det en vigtig påmindelse til såvel siddende som fremtidige politikere.

Ditte Rust

Folketingskandidat og nyvalgt byrådsmedlem for Venstre i Guldborgsund