Slut med hjemmehjælp - køb en robot

At man er næsten 100 år gammel og har smerter har ikke noget at sige. Man kan sagtens få frataget sin hjemmehjælp alligevel. Især hvis man er et venligt og blidt menneske, som ikke gør ophævelser. Og det gør man typisk ikke, når man er højt til års. Man har ikke kræfter til at klage og vil egentlig helst undgå at være til besvær.

Det er meget belejligt for kommunen. Så skidt med, at retssikkerheden bliver trådt under fode. Skidt med, at de gyldne løfter om borgerinddragelse i den kommunale ”Ældrepolitik” og ”Strategi for velfærdsteknologi” på hjemmesiden blot var til pynt.

Historien kort: 

Hjemmehjælpsmodtageren er snart 100 år og har hjemmehjælp hver anden uge til rengøring. Hun kan nemlig ikke selv støvsuge og vaske gulv og heller ikke lægge rent sengetøj på.

Så en dag får hun besøg af kommunens visitator. Visitatoren skal se, om damen måske med alderen har fået lært at vaske gulv og støvsuge. Man ved jo aldrig. Så kan man måske sløjfe de besøg, og vi skal jo spare. Visitator ringer på. Alt går meget hurtigt. Så er hun ude af døren igen.

Efter besøget kommer brevet med afgørelsen: Du har ikke ret til hjemmehjælp.

Robotten, der skulle løse det hele

Visitator havde konstateret, at damen nu kunne det hele selv. Lige med undtagelse af støvsugning og gulvvask, og der anbefalede man så, at hun anskaffede sig en robot til formålet.

Hvad visitator havde glemt var, at badeværelsesgulvet ikke skal tages med en robot. Det havde kommunen selv skrevet til Ældrerådet, da rådet gav høringssvar om kvalitetsstandarden for hjemmehjælp, for det ville ikke være hygiejnisk at lade robotten fare rundt derude også. Så hvordan kommunen nu har tænkt sig, at damen skal klare den opgave, det henstår i det uvisse.

Yderligere havde visitator glemt, at kommunen faktisk har en velformuleret og løfterig ”Ældrepolitik” og en lige så smuk ”Strategi for velfærdsteknologi” på hjemmesiden. Begge disse lover borgerinddragelse og tæt samarbejde med pårørende, før velfærdsteknologi som eksempelvis robotter evt. bliver indført.

I dette tilfælde var borgerinddragelsen desværre ikke-eksisterende. Damen blev ikke spurgt om sin mening, før hun blev idømt fjernelse af hjemmehjælp og henvist til at investere i en robot. Der var heller ikke nogen ergoterapeut på besøg for at tjekke, om hun overhovedet kunne bruge en robot, sådan som Ældrerådet ellers havde fået at vide på deres møde i august.

Praktiske krav uden realistiske løsninger

Rent praktisk har damen slet ikke mulighed for selv at gå ud og købe en robot og transportere den hjem. Hun fik ingen vejledning i, hvilken slags det skal være, hvordan hun skal magte den, skifte vandet, måske styre den via en app, muligheden for økonomisk hjælp til udgiften, og hvad hvis hun ikke kan få den til at virke, er pengene så spildt?

Så var der det om sengetøjet. Det driller, hvor meget hun end bakser med det. Dynen vil bare ikke ind i betrækket. Skift af sengetøj var ellers med i den hjemmehjælp, hun plejede at få, men det glemte visitator helt, da hun kom hjem og satte sig til computeren, så damen må fremover undvære en pænt opredt seng.

Som sagt, så har den ældre dame heller ikke mod på at klage, og hun har ingen pårørende lige i nærheden. En borger i byen fik dog nys om sagen og bad i en bekymringshenvendelse kommunen om at kigge på afgørelsen igen på grund af de fejl, der var begået. Det førte til, at damen blev ringet op, men kun for at få at vide, at hjemmehjælpen altså definitivt er slut. Samme dag kom hjemmehjælperen på besøg, men det var også det sidste besøg, hun ville få, fik hun at vide.

De gyldne løfter

Historien er helt sand og helt sikkert ikke enestående. Men det gør den ikke mindre horribel.

Er de gyldne løfter i forkromede politikker og strategier på hjemmesiden kun til pynt?

Skal vi acceptere, at de ældre bliver sorteper, fordi de er for autoritetstro til at sige en visitator imod og ikke tør klage?

Hvordan administrationen, dvs. her visitationen, gebærder sig, det er byrådets ansvar. Det er politikerne, som i sidste ende er arbejdsgivere for hele den kommunale forvaltning.

Men synes I, kære politikere, at I kan være denne historie bekendt?

Hvis ikke, hvad vil I gøre ved det? Det kunne være en rettesnor for, hvor krydset skal sættes til næste valg.