Endnu en Aldi genåbnet som Rema 1000: Her er købmandens mål
Flankeret af kæresten Mette Ingvordsen (tv.) og souschef Julia Skov ses her den stolte købmand Dennis Erstrup i midten kort efter åbningen af forretningen på Østerbrogade. Foto: Lars Henriksen.Lars Henriksen
Så er der atter mulighed for at handle ind på Østerbrogade 147. Købmand Dennis Erstrup og team byder indenfor.
NYKØBING: Torsdag morgen åbnede den sidste Rema 1000-købmandsforretning i Nykøbing i denne omgang. Købmand Dennis Erstrup tog sammen med sit team i mod en lind strøm af kunder lige fra morgenstunden klokken 8, hvor borgmester Simon Hansen åbnede butikken på Østerbrogade, hvor Aldi tidligere lå.
- Jeg bor selv i området, og vil helt sikkert komme dagligt. Og så kan jeg jo kontrollere, at alt står snorlige, som det gør i dag, smilede han, og lukkede de første i køen ind.
Dennis Erstrup har mere end 10 års erfaring i kæden. Han startede som elev i Rødbyhavn, og han har i over seks år varetaget stillingen som souschef i Maribo.
- Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang. Mit mål er at være en synlig købmand, som kunderne dagligt kan hilse på og få en snak med. Jeg har samlet mig et godt team, og heriblandt er min kæreste Mette Ingvordsen, og souschef Julia Skov, fortæller han.
Hvordan er det at være den fjerde Rema 1000-forretning i rækken i Nykøbing?
- Det er helt fint. Selv om vi selvfølgelig er konkurrenter, har vi en tradition for at hjælpe hinanden inden for kæden. Jeg har også fået hjælp i forbindelse med åbningen. I og med at vi er flere, tænker jeg, at vi står stærkere om for eksempel fælles sponsorater til sportsklubber med mere. Det fungerer godt i andre byer, hvor de er flere butikker i samme område, påpeger han.
Åbning af Rema 1000 på Østerbrogade i Nykøbing 1. februar 2024. Foto: Lars Henriksen.Lars Henriksen
Åbning af Rema 1000 på Østerbrogade i Nykøbing 1. februar 2024. Foto: Lars Henriksen.Lars Henriksen
Åbning af Rema 1000 på Østerbrogade i Nykøbing 1. februar 2024. Foto: Lars Henriksen.Lars Henriksen
Åbning af Rema 1000 på Østerbrogade i Nykøbing 1. februar 2024. Foto: Lars Henriksen.Lars Henriksen
Åbning af Rema 1000 på Østerbrogade i Nykøbing 1. februar 2024. Foto: Lars Henriksen.Lars Henriksen
Seneste artikler
Efter 100 år: Landsdelens største juleoptog i ny paragrafkamp
Har du købt det? Smid det ud
Se dig for: Black November er fyldt med vildledning
Kendt fra "Det brune punktum": Køber hus på Falster
Store mængder stoffer: Politiet slår til i kæmpe narkosag på Lolland
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Milliardær køber for millioner på Fejø: Her er årsagen
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet