Gedser-Rostock-færgerne er aflyst fra lørdag klokken 18.00. Arkivfoto: Anders Knudsen
Derfor aflyser Scandlines afgange, når stormen har lagt sig
Selv når vinden lægger sig, kan strøm og vandstand gøre indsejlingen til Gedser farlig. Derfor holder Scandlines ofte færgerne i havn, når stormen ser ud til at være ovre.
Scandlines aflyser færgeafgange mellem Gedser og Rostock, selv når vinden har lagt sig, på grund af farlige strømforhold ved havnemundingen.
Passagerer rådes til at kontakte Scandlines for billetændringer til Rødby-Puttgarden for at undgå forsinkelser og kø ved havnen.
Det kan virke ulogisk, at Scandlines aflyser færgeafgange mellem Gedser og Rostock, netop når vinden ser ud til at have lagt sig. Men forklaringen ligger i samspillet mellem vind, strøm og vandstand, fortæller kundeservice hos rederiet.
Den smalle indsejling kan give problemer efter stormen, når vandet presses ind eller ud og der samtidig er en stræk strøm. Foto: Anders Knudsen
Når stormen raser, presser vinden vand ind i eller ud af Østersøen. Når vinden så stilner af, vender vandmasserne tilbage, og det skaber kraftige strømninger — især ved indsejlingen til havnen i Gedser. Her løber strømmen på tværs af havnemundingen, og det gør det vanskeligt for færgerne at manøvrere sikkert.
Derfor vælger Scandlines at aflyse afgange, selvom forholdene ellers ser rolige ud på overfladen. Risikoen er ganske enkelt for stor, fordi den smalle indsejling kan give problemer, hvis strøm og vind trækker i samme retning.
Skibene kan ifølge rederiet sagtens sejle i hårdt vejr og høj sø, men hvis vandstanden bliver for høj eller for lav, eller strømmen for kraftig, kan det blive umuligt at lægge sikkert til.
Kontakt Scandlines før afgang: Sådan håndteres din billet
Passagerer med billet til Gedser–Rostock rådes til at kontakte Scandlines, før de kører mod havnen. Billetter kan som regel ændres til en afgang på ruten Rødby–Puttgarden, og det er bedst at få det ordnet på forhånd. Ifølge rederiet kan man i nødstilfælde få hjælp i havnen, men for at undgå kø og forsinkelser anbefales det at ringe til kundeservice først.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol