Skoleleder for Nykøbing F. Realskole, Kenneth Mogensen, er blevet hjemsendt.
Det bekræfter bestyrelsesformand Stine Rosenkilde Løj til Folketidende.
- Han er stoppet som følge af en gensidig aftale, og derfor kan jeg ikke sige så meget mere end det.
Kenneth Mogensen har en lang historik på privatskolen i Nykøbing, hvor han begyndte som elev og siden har arbejdet som lærer, viceskoleinspektør og siden som skoleleder.
Kenneth Mogensen er stoppet som leder på Realskolen i Nykøbing efter mange års ansættelse. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Realskolen har igennem flere år haft venteliste, og ifølge Folketidendes oplysninger har Kenneth Mogensen været en populær leder blandt medarbejderne.
I en besked til forældrene, som blev udsendt i mandags, skriver bestyrelsen, at man er i tæt dialog med skolens ledelse og medarbejdere for at "finde den rette løsning for skolens videre udvikling."
- Skolen har en masse dygtige medarbejdere og en dygtig viceskoleleder, som vil sørge for at give en tryghed og sikkerhed i tiden, vi kigger ind i nu, udtaler Stine Rosenkilde Løj til Folketidende.
Hun oplyser, at man ikke har en ny leder i sigte, og der venter derfor en ansættelsesproces.
- Men det kommer vi til at melde ud om løbende til personale og forældre.
Folketidende har rakt ud til Kenneth Mogensen, men det har ikke været muligt at få en kommentar.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol