Royal Run: Her kan du løbe ind i kronprinsesse Mary
Arkivfoto: René Kongsgaard
.
Det er blevet offentliggjort, hvilke distancer kronprinsparret skal løbe i de forskellige byer til årets Royal Run.
Om rundt regnet halvanden måned lyder startskuddet til en af de største motionsbegivenheder i lange tider i Nykøbing.
Det er motionsløbet Royal Run, der som bekendt finder sted anden pinsedag, 29. maj. Alle 10.000 startnumre i Nykøbing er for længst revet væk, og løbet er dermed udsolgt.
Det er også et stykke tid siden, at det blev offentliggjort, at det bliver kronprinsesse Mary, der bliver den kongelige deltager ved løbet i Nykøbing.
Senest blev det for nylig også meldt ud fra arrangørernes side, hvilken distance kronprinsessen skal løbe i Nykøbing. Og det bliver deltagerne på fem kilometer-ruten, som kan se frem til at skulle løbe sammen med Mary.
Hun "varmer op" med at løbe one mile i Nyborg klokken 11.30 og tager derefter til Nykøbing, hvor hun klokken 15.45 sendes ud på de dem kilometer sammen med alle de øvrige deltagere, der har tilmeldt sig denne distance.
Ruterne er endnu ikke offentliggjort, men for nylig løftede arrangørerne en lille flig af sløret, da de fortalte, at Klosterkirken bliver et af de højdepunkter, deltagerne kommer til at møde på deres vej rundt i byen.
Tidsplanen for Royal Run-afdelingen i Nykøbing ser indtil videre således ud:
Klokken 12.30: One mile.
Klokken 13.30: 10 kilometer.
Klokken 15.45: Fem kilometer.
Kronprins Frederik skal naturligvis også deltage i årets Royal Run. Hans program byder ifølge løbsarrangørerne på one mile i Aabenraa, fem kilometer i Herning og 10 kilometer i København.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol