Brian Ipsen har selv besøgt værtshuset "Slottet" igennem det meste af sit liv. Men igennem de seneste år er antallet af nye kunder faldet drastisk, ligesom det har været svært at finde fast personale, forklarer han.
Derfor er værtshuset på Slotsgade i Nykøbing nu sat til salg for den nette sum af 350.000 kroner. Eller et andet realistisk bud.
- Omsætningen er gået ned i hverdagene, så det kun er weekenderne, der kører rundt. Mange af stamkunderne er kradset bort eller fundet andre steder at mødes, siger Brian Ipsen.
Brian Ipsen ejer blandt andet de to værtshuse "Slottet" og "Cafe Nutiden" i Nykøbing. PrivatfotoPrivatfoto
Han købte stedet for mere end seks år siden, fordi han ikke nænnede, at det skulle lukke og laves om til lejligheder. Siden har han kæmpet sig igennem en coronakrise og en stor bevægelse væk fra de traditionelle værtshuse.
- Der kommer ikke så mange nye kunder, og folk drikker ikke så meget i arbejdstiden som tidligere. Dengang havde man ikke de samme skrupler med at køre bil efter et par øl, som i dag. Hvis bare man kunne finde sin bil, gik det nok. I dag er det lidt andre tider, siger han og griner.
Han har prøvet at udvide serveringskortet med drinks for at tiltrække nye kunder, men for kunderne skal udvalget helst være billigt. Derfor er det kun drinkskander, der egentlig kan betale sig at servere.
Men selv kanderne med farverige drinks kan ikke redde en drastisk faldende omsætning, siger han, der også driver et andet værtshus, Cafe Nutiden, næsten ved siden af.
- Jeg håber virkelig, at nogen vil overtage stedet. Men jeg er nødt til at sælge, så jeg kan koncentrere mig om mine andre forretninger.
Seneste artikler
Efter 100 år: Landsdelens største juleoptog i ny paragrafkamp
Har du købt det? Smid det ud
Se dig for: Black November er fyldt med vildledning
Kendt fra "Det brune punktum": Køber hus på Falster
Store mængder stoffer: Politiet slår til i kæmpe narkosag på Lolland
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Milliardær køber for millioner på Fejø: Her er årsagen
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet