Flere kvinder end mænd fuldfører en videregående uddannelse

Forskellen på kvinder og mænd, der tager plads i forelæsningslokalerne, er blevet større over de sidste ti år.

60 procent af kvinder mellem 25 og 45 år har fuldført en videregående uddannelse. For mændene er det 45 procent.

Det viser en ny analyse fra fagorganisationen Lederne.

Andelen, der fuldfører en videregående uddannelse, er steget over tid for både kvinder og mænd.

Flere uddannede er overordnet set positivt, fordi virksomhederne har brug for kvalificeret arbejdskraft, mener Nina Christine Schwarz, der er uddannelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne.

- Men vi er bekymrede over, at mændene ikke følger med, på samme måde som kvinderne på de videregående uddannelser, siger hun.

Ifølge Nina Christine Schwarz ødelægger den nuværende udvikling muligheden for at skabe en "mangfoldig rekruttering og arbejdsstyrke" i fremtiden.

14 procent flere kvinder fuldfører en videregående uddannelse sammenlignet med for ti år siden.

Blandt mænd er det 11 procent flere, så forskellen er blevet udvidet med tre procentpoint.

For at komme ind på en videregående uddannelse kræver det først en studenterhue på hovedet. Her er der også en markant forskel på kønnene.

En analyse fra Dansk Erhverv slog sidste år fast, at hver anden kvinde havde et karaktergennemsnit på over ni i gymnasiet.

For mændene gjaldt det hver tredje, der havde et tilsvarende gennemsnit.

Derfor har kvinder langt flere valgmuligheder, når de skal vælge mellem uddannelser efter gymnasiet.

- Vi har et uddannelsessystem, hvor kvinderne har langt mere succes end mændene, siger Mads Eriksen Storm, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

- Der er altså en halvdel af befolkningen, der ikke får det ud af uddannelsessystemet, som de kunne få, siger han.

Allerede i folkeskolen er der en forskel på kønnene, hvor piger generelt får højere karakterer end drengene.

Tidligere var det sådan, at kønsforskellen udlignede sig senere hen særligt på de videregående uddannelser, siger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Via University College.

- Men det sker ikke længere på samme måde. Så nu eksisterer der et gab mellem kønnene hele vejen op gennem uddannelsessystemet, siger Andreas Rasch-Christensen.

I regeringens nylige reformudspil på uddannelsesområdet er der lagt op til at at hæve karakterkravet til stx og hhx fra 5 til 6.

Høje karakterer i folkeskolen kan altså blive endnu mere afgørende for de unges valgmuligheder.

- Med den her udvikling vil et øget karakterkrav alt andet lige ekskludere flere drenge end piger flere steder i uddannelsessystemet.

Med højere adgangskrav allerede fra folkeskolen, risikerer man at afskære nogle drenge fra overhovedet at kunne komme på universitetet i sidste ende, mener Nina Christine Schwarz.

- Vi risikerer, at universitetet bliver for piger og ikke for drenge, og på den måde kan vi gå glip af talent. Høje karakterer afspejler ikke alene, om man også er dygtig på en arbejdsplads, siger hun.

/ritzau/