Kulturvaner i familien ser ud til at gå i arv
Der er forskel på forbruget af kulturoplevelser for personer med og uden hjemmeboende børn, viser opgørelse.
Voksne, der selv er blevet taget med til kulturoplevelser som barn, er mere tilbøjelige til at gøre det samme med egne børn.
Det viser tal fra Danmarks Statistik, som har kigget på kulturvanerne for 30-55-årige med og uden hjemmeboende børn.
Blandt dem, der selv blev taget med på museum, i teatret eller til koncert som barn, har 71 procent taget deres egne børn med på museum i 2024.
Andelen er til sammenligning 43 procent for de forældre, der ikke selv fik de samme oplevelser.
Der er generelt en større forskel på kulturforbruget for personer, der har hjemmeboende børn, og personer, der ikke har, viser opgørelsen.
Når det kommer til biografbesøg, koncerter og kunstudstillinger, er forskellen på forbruget mellem de to grupper endda vokset det seneste årti.
Indtil 2012 var der kun en lille forskel mellem dem.
Tallene viser tydeligt, at et naturligt kulturforbrug er noget, vi får med os fra barnsben, mener Lars Bertolt Winther, der er chef for turisme, kultur og oplevelser hos Dansk Industri.
- Kulturtilbud skaber rammen om møder med andre mennesker, rum for fordybelse, udsyn til andre kulturer og verdensdele - for blot at nævne et par ting, siger han.
- Det er i den grad, noget verden har brug for i disse år, hvilket blot understreger kulturens afgørende rolle i at forme fremtidens samfund.
Voksne med hjemmeboende børn er også mere tilbøjelige til at tage på biblioteket.
Andelen blandt voksne med hjemmeboende børn, der besøger biblioteket, har ligget stabilt omkring 70 procent, mens andelen blandt voksne uden hjemmeboende børn er faldet fra det højeste niveau i 2004 på 59 procent til 47 procent i 2024.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter 100 år: Landsdelens største juleoptog i ny paragrafkamp
Har du købt det? Smid det ud
Se dig for: Black November er fyldt med vildledning
Kendt fra "Det brune punktum": Køber hus på Falster
Store mængder stoffer: Politiet slår til i kæmpe narkosag på Lolland
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Milliardær køber for millioner på Fejø: Her er årsagen
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet