Odense-borgmester er rejst til Kyiv: Vi kan hjælpe med meget
En række danske borgmestre opholder sig lige nu i Ukraines hovedstad Kyiv heriblandt Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel. (Arkivfoto). Foto: Ihor Tkachov/Ritzau Scanpix
Odense har været med til at sende 17 nødgeneratorer til Kyiv. Borgmester ser flere muligheder for at hjælpe.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er i disse dage på besøg i Kyiv sammen med flere andre danske borgmestre.
Kommunen har siden 1989 været venskabsby med den ukrainske hovedstad.
- Når vores venskabsby bliver udsat for systematisk bombning og krigsforbrydelser, så har de brug for os. Derfor vil gerne være med til at vise, at de kan regne med os, og at vi står på deres side, siger han.
Russiske angreb mod Ukraines energianlæg fik i efteråret den odenseanske Rotary Club til at tage initiativ til en indsamling til nødgeneratorer.
Odense Kommune var også en del af indsamlingen.
Det lykkedes at indsamle 6,5 millioner kroner - og 17 generatorer er siden efteråret blevet sat op i den ukrainske hovedstad.
- Vi har set, hvor de er blevet installeret. Vi kan mærke glæden og se lyset i øjnene på ukrainerne, når de fortæller, at de ved, at der er nødgeneratorer til at give varme til skoler, plejehjem og boliger, siger Peter Rahbæk Juel.
Odense Kommune har siden 1989 været venskabsby med Kyiv. Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel har fået skulderklap fra Kyiv-borgmester Vitalij Klytjko og en tak for de nødgeneratorer, som Odense kommune har været med til at samle ind til. Foto: Odense Kommune/Free
Ifølge lederen for det kommunale varmeserviceanlæg, Serhiy Chernoshtan, har generatorerne bidraget til, at omkring 50.000 ukrainere har kunnet holde varmen gennem vinteren.
Peter Rahbæk Juel fortæller, at Odense, når turen er overstået, vil se på, hvordan de kan gøre yderligere for at hjælpe ukrainerne.
- Der er masser at tage fat på i forhold til at kunne hjælpe - både fra Odense og andre danske kommuner i det hele taget, siger han.
Odense-borgmesteren har på besøget i Kyiv blandt andet lagt vejen forbi flere børnehjem og en institution for børn med handicap.
- Mange børn er flygtet og har særlige behov. Det er nogle områder, hvor vi som kommuner har nogle kompetencer, som vi måske kan bringe i spil.
- Det vil vi tale med Kyiv omkring og så gå hjem og finde ud af, hvor vi konkret kan gøre en forskel for dem, siger Peter Rahbæk Juel.
Under turen har han også talt med borgmesteren i Kyiv, Vitalij Klytjko, der er tidligere verdensmester i boksning.
- Vi fik et ordentligt skulderklap. Sådan et, man kunne mærke fysisk. Det er et skulderklap, som vi tager med hjem og giver videre til odenseanerne og de andre, der har været med til at samle ind, siger Odense-borgmesteren.
Han fortæller, at Klytkjo er meget stålsat på, at Kyiv og Ukraine skal genopbygges.
- Der er også ting, hvor vi kan samarbejde om at lave en god plan for, hvordan de kan komme videre, når krigen forhåbentligt slutter, siger Peter Rahbæk Juel.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol