Juraprofessor om Bøtø-sagen: En tilståelse er ikke nok

3. september skal det på et retsmøde afklares, om Bøtøsagen kan afvikles som en tilståelsessag. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der ikke har yderligere kommentarer. Heller ikke den tiltalte 57-årige mands forsvarer vil udtale sig.

Men når det nu skal undersøges, om sagen kan køre som en tilståelsessag, betyder det så, at den 57-årige er parat til at tilstå?

- Ja, det må man antage. Eller at vedkommende har sagt, at han vil tilstå foran domstolen. Det er en forudsætning. Hvis tiltalte nægter sig skyldig, så kommer det overhovedet ikke på tale, at der kan gennemføres en tilståelsessag, siger juraprofessor Birgit Feldtmann fra Aalborg Universitet.

Men hvad betyder det, at man skal afklare ved et retsmøde, om en sag kan afvikles som en tilståelsessag? 

- En tilståelsessag er jo en forkortet måde at holde en hovedforhandling på. Og det forudsætter, at vedkommende aflægger en uforbeholden tilståelse, og at de øvrige beviser i sagen understøtter tilståelsen. Nogle gange har vi jo mennesker, som tilstår noget, selvom de ikke har gjort det. Det kan have forskellige grunde. Og derfor er det efter Retsplejelovens regler ikke nok, at der er en tilståelse. Den skal også understøttes af de andre forhold og beviser i sagen, forklarer hun.

Hvis så det viser sig på retsmødet, at ja, den sag kan godt afvikles som en tilståelsessag, har man så allerede afgjort sagen der, eller skal den så køre efterfølgende?

- Det er lidt forskelligt, men den kan sådan set godt afklares på dagen. Men jeg ved ikke, hvordan de har berammet den. Det kan jeg ikke sige noget om.

Men Birgit Feldtmann forklarer, at en tilståelsessag kan afvikles væsentligt hurtigere end en sag, hvor den tiltalte nægter sig skyldig.

- Hvis det er en tilståelsessag, så indkalder man jo ikke vidner. Så alt det, som normalt ville foregå i en hovedforhandling, det sker så ikke på samme måde. Men domstolen skal jo stadigvæk være overbevist om, at velkomne har gjort det. Og det er jo også derfor, at Retsplejeloven siger, at en tilståelse som sådan er ikke nok. En tilståelse må også være i overensstemmelse med det, som beviserne ellers peger på.

Og her er der noget DNA. Så hvis DNA'et matcher, og han tilstår, så kan han dømmes?

- Ja, og der er nogle øvrige omstændigheder, som han i sin tilståelse kan sige, som passer til nogle ting, han siger omkring omstændigheder af det her drabsforsøg – for eksempel hvad vedkommende har haft på af tøj. Det hele skal passe sammen med det billede efterforskningen i øvrigt har givet.