Maribo Jazz indtog for alvor byen fredag formiddag, og det samme gjorde turister og lokale, som fulgte jazz-paraden gennem byens gader.
Valgbombe
Der tales næppe meget om lokalpolitik, når Danmarks hyggeligste jazzfestival afvikles hver sommer. Men i år er en undtagelse.
Annonce
Formanden for Maribo Jazz, Steffen Andersen, fyrede i sin åbningstale noget af en trommesolo af.
Jeg lover solskin til alle, fri jazz og øl hældt helt op til kanten.
Steffen Andersen, formand, Maribo Jazz
Han proklamerede, at han stiller op som borgmesterkandidat til det kommende kommunalvalg. Listen hedder Maribo Jazz.
- Og jeg lover solskin til alle, fri jazz og øl hældt helt op til kanten, sagde jazz-formanden kækt.
Ved siden af ham stod Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), som forklarede, at det hverken er borgmesteren eller jazz-formanden, der sørger for godt vejr til jazzfestivalen. Det er til gengæld borgmesterens hustru, som har fødselsdag i dag.
Der skal mindst 150 frivillige til for at få Maribo Jazz til at swinge. Foto: Anna C. Møhl
Det lød, som om Steffen Andersen var blevet inspireret af entertaineren Jacob Haugaard, der engang lovede medvind på cykelstierne og Nutella i soldaternes rationer og endte med at blive stemt ind i Folketinget.
150 frivillige
Jazzfestivalen hviler på ryggen af godt 150 frivillige.
De sørger for alt det praktiske, sælger fadøl og sørger for, at alt kører som det skal. Uden dem, ingen jazz i Maribo.
Festivalen trutter i weekenden videre med masser af orkestre, koncerter og jazz ombord på "Anemonen".
Der er fest og farver over jazzfestivalen. Foto: Anna C. Møhl
Sidste år måtte der en efterlysning af sted for at skaffe flere frivillige. I år har det ikke været nødvendigt at bede om større opbakning. Den er kommet af sig selv. Mange af de nye, der kom til i 2025, har taget deres venner med i år, fordi de har hygget sig gevaldigt, fortæller Steffen Andersen.
Annonce
Blandt opgaverne som frivillig er at stille scener op i Maribo og Bandholm, sørge for stole og parasoller, og træde til hvis der opstår et akut problem.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub