Lokal politiker: - Vi har så god en jord, at der skal produceres mere på dem

Historien om den store trepartsaftale handler meget om, hvordan en masse landbrugsjord skal tages ud og ikke dyrkes længere. Sådan bliver det i et vist omfang også på Lolland-Falster, hvor en del marker er skabt på inddæmmet havbund.

Men Lolland-Falster er også berømt for sin fede muld, der er noget af Danmarks bedste landbrugsjord med nogle af landets højeste priser. Og den del af Landbrugsdanmark skal fortsat dyrkes.

- Det ligger i aftalen, at vi skal dyrke mere effektivt på de jorder, der er gode, og hvor der ikke er meget kvælstofudledning. Så på rigtig mange af jordene på Lolland Falster vil jeg jo forvente, at vi skal dyrke endnu mere og producere endnu flere fødevarer.

Sådan siger Iben Krog, der er folketingskandidat for Venstre og i årevis har arbejdet med landbrug og med fødevarer, blandt andet gennem tænketanken Frej, som hun var med til at stifte, og som arbejder for at skabe et stadigt mere bæredygtigt Fødevaredanmark.

Hun glæder sig over trepartsaftalen, som hun forventer vil gøre en positiv forskel.

- Det her skal jo gerne være et bevis på, at vi både kan sikre et godt vandmiljø, at vi kan sikre mere skov, og at vi kan sikre en stærk fødevareproduktion. Og på Lolland-Falster skal vi tage ansvar for fødevareforsyningen, både til Danmark og til resten af verden. Netop fordi vi har så gode jorder, skal der produceres mere på dem, siger hun.

Kan styrke quinoa-producenter

Iben Krog, som er opvokset på en gård med svineproduktion, fortæller, at hun "både tror og håber", at der stadig vil være dyrehold i Danmark.

- Vi har jo et forbrug af kød ude i verden, og danske landmænd er nogle af de mest klimaeffektive til at producere det. Derfor synes jeg da, at det giver mening at gøre det i Danmark, siger hun.

Men Iben Krog glæder sig også over, at det indgår i aftalen, at Fonden for Plantebaserede Fødevarer tilføres flere penge og gøres permanent.

- Det synes jeg i hvert fald er rigtig spændende, siger hun og nævner, at hun selv har siddet i bestyrelsen for Danish Quinoa Group - en sammenslutning af 19 lokale landmænd, som dyrker quinoa.

I kraft af det arbejde fandt hun ud af, at det faktisk er svært at afsætte danskdyrket quinoa.

- For når du går til en indkøber, så siger de, at quinoa fra Lolland-Falster er dyrere end det, de kan købe fra Bolivia. Og så køber indkøberne det. Men der håber jeg, at vi kan bruge den her fond til både at gøre vores produktion mere konkurrencedygtig og til at sætte skub i, at det har værdi, at det er lokalproduceret, og at sætte skub i danskernes forbrug i forhold til at finde ud af, hvor lækkert quinoa fra Lolland-Falster egentlig er.

Så quinoa kan være en af de ting, der vinder på den her aftale?

- Det vil det kunne, vurderer hun.

Frøgræs står stærkt

Iben Krog fortæller, at der er et landkort på vej, som vil vise, hvilke arealer der udleder meget kvælstof, og hvilke der er bedre til at holde på kvælstoffet. I områderne med meget udledning vil der kunne blive stillet krav til, hvilke afgrøder der må dyrkes.

- Og hvis vi kan se, at du stadig udleder meget kvælstof, så står der faktisk i aftalen, at staten kan gå ind at opkøbe både jord og ejendom. Og der er faktisk også et sted i aftalen, hvor ekspropriation er nævnt, siger hun.

Formentlig vil der være flere områder på Lolland-Falster, som med fordel kan udtages af produktion. Men det indgår også i aftalen, at den nuværende markregulering i 2027 erstattes af en ny udledningsbaseret markregulering.

- Alt efter, hvad du har plantet på din mark, er der forskellige kvælstofudledning. Og det er ret spændende for Lolland-Falster, for der er for eksempel mindre kvælstofudledning, hvis du har græs, end hvis du har majs. Og på Lolland-Falster er vi jo kendt for vores fantastiske frøgræs, og vi har nærmest ingen majs. Så det er også noget, jeg håber, kan komme vores område til gavn, siger hun.

Nogle vil plante skov

Med en kompensation på 75.500 kroner per hektar, der plantes skov på, forventer Iben Krog ikke, at det bliver på Lolland-Falster, der kommer mest ny skov. Her handles den gode jord nemlig for over 300.000 kroner per hektar.

- Der vil være nogle områder, hvor det vil give bedre mening end på Lolland-Falster. Så jeg tror ikke, det bliver her i vores område, der bliver rejst allermest skov. Men jeg tror da, der vil være nogle landmænd på Lolland-Falster, der vil plante skov, siger hun og nævner, at hendes egen far har plantet fire hektar skov i forlængelse af Christianssædeskoven.

- Jeg tror, at der er mange landmænd på Lolland-Falster, der også kan se, at det kan give mening, hvis de i forvejen er op imod et skovstykke, eller hvis de har et hjørne, hvor det giver mening at skabe noget jagtværdi. Så jeg håber, at den støtteordning kan være med til at sætte skub i det, siger hun.