Storstrøm Fængsel dømt i Højesteret: Det er i strid med menneskerettighederne

Det er i strid med Menneskerettighedskonventionen, at Storstrøm Fængsel i 2021 optog 15 samtaler, en indsat havde med en advokatfuldmægtig. Det fastslog Højesteret onsdag, hvor den tidligere indsatte blev tilkendt 10.000 kroner i erstatning.

Det var advokat Claus Bonnez - der også er formand for organisationen Krim - som førte sagen for den tidligere indsatte. Han vurderer, at dommen kan bane vejen for et væld af lignende sager.

Claus Bonnez konkluderer nemlig, at Højesteret med dommen underkender den danske straffuldbyrdelseslov. Loven opremser minutiøst, hvem en indsat må kommunikere med, uden at det bliver optaget eller aflyttet, og nævner ikke advokatfuldmægtige.

Men de danske regler skal tolkes i lyset af Danmarks internationale forpligtelser i henhold til Menneskerettighedskonventionen, fastslår Højesteret, der skriver:

"Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer retten til privatliv og korrespondance efter artikel 8, at frihedsberøvede har ret til fuld og uhindret adgang til at konsultere en advokat i fortrolighed. Dette gælder ikke kun i forhold til advokater i verserende retssager eller i påtænkte civil- eller strafferetlige sager, men også al anden advokatbistand (...)".

Ulovlig praksis i årevis

Konsekvensen af det er, konkluderer Claus Bonnez, at fængslerne i årevis har haft en praksis i strid med menneskerettighederne. Under retssagen i Højesteret krævede Kriminalforsorgen nemlig frifindelse og henviste til, at alle landets lukkede fængsler gennem mange år har optaget og stikprøvevist aflyttet alle de indsattes telefonsamtaler, og at dette også gjaldt samtaler med advokater og andre juridiske rådgivere - herunder juridiske rådgivere i offentligt godkendte retshjælpsinstitutioner.

Kun såkaldte ”beneficerede advokater” og advokater, der var ”forsvarer” for en indsat i en straffesag, måtte tale med indsatte i en såkaldt ”advokattelefon”, hvor samtaler ikke optages eller aflyttes. Kriminalforsorgen henviste yderligere til, at dette var lovligt efter de danske regler.

Men det afviser Højesteret altså nu, at det er.

- Så fra nu af skal Kriminalforsorgen give alle de her grupper af juridiske rådgivere adgang til "advokattelefonen" - også studerende og retshjælp og så videre, siger han og tilføjer, at det må få alvorlige konsekvenser for Kriminalforsorgen mange år tilbage.

- Jeg kan forestille mig, der kommer et hav af sager nu, hvor indsatte kan gå ind at hente mindst 10.000 kroner. Det har Højesteret jo fastsat niveauet til, siger han og skønner, at mange endda vil kunne få mere:

- I den aktuelle sag kunne Kriminalforsorgen bevise, at samtalerne kun havde været optaget og ikke tillige aflyttet. I sager, hvor Kriminalforsorgen ikke kan bevise, at de optagede samtaler ikke også har været aflyttet, slipper Kriminalforsorgen næppe med en erstatning på ”kun” 10.000 kroner.

Læs mere om sagen i Folketidende torsdag.