Conni Sønderskov Hansen forbereder sig til at binde buketten, som dronningen modtager, når hun ankommer til Vesterby Havn 31. august. Foto: Jan KnudsenFoto:Jan Knudsen FT
Det er anden gang Conni Sønderskov Hansen binder buket til dronningen.
FEJØ: Buketten, som dronning Margrethe får overrakt, når hun ankommer til Vesterby Havn, er ikke bare bundet af Conni Sønderskov Hansen. Blomsterne er plukket i Conni Sønderskov Hansens have.
Det var også Conni Sønderskov Hansen, der bandt buketten, da dronningen i 1979 gik i land på Skalø til et uofficielt besøg med sin familie.
Overvejelserne er mange om, hvordan buketten skal se ud.
Blomsterne skal kunne holde sig i topform i flere timer - og så er der selvfølgelig tanker om det kunstneriske udtryk.
Hvordan buketten kommer til at se ud, aner Conni Sønderskov Hansen ikke. Hun vil i hvert fald ikke afsløre det i Folketidende, før den 31. august, når blomsterpigen, syv-årige Erika Rose Lund, overrækker buketten til dronningen.
Kæmpe have
Conni Sønderskov Hansen bor sammen med Christian Flade på en 13.000 kvadratmeter stor grund.
- Der er ikke noget, der passer sig selv, siger 80-årige Conni Sønderskov Hansen og kigger ud over haven.
Haven er enorm. Stier fører forbi en fire meter høj hasselbusk formet som en hest og en stedsegrøn magnolie, der i teorien ikke kan blomstre i Danmark. Men det gør den.
Det skyldes ifølge Conni Sønderskov Hansen Fejøs havevenlige klima.
Der er ikke noget, der passer sig selv.
Conni Sønderskov Hansen
Sover ude
I genbrugsmaterialer har Christian Flade bygget et shelter, hvor parret sover midt i haven i hvert fald frem til oktober.
Når de vågner om morgenen kan de nyde fasanbusken og sankthansurten, der er tæt på at springe ud.
Udendørs badeværelse er der selvfølgelig også i parrets paradishave med både bruser og badekar.
Conni Sønderskov Hansen har stillet en parasol hen over statisse-stauden i håb om, at den ikke visner for tidligt. Foto: Jan KnudsenFoto:Jan Knudsen FT
Seneste artikler
Flere beboere evakueret under natlig brand
Ministre sagde ja: Men klagenævn fastholder nej til udbygning af sauna
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol