Lolland

Arkivfoto: Anders Knudsen

Fraråder badning ved lokal strand efter bakteriefund

Lolland Kommune fraråder badning ved en af kommunens sydlige strande.

Offentliggjort Sidst opdateret

Lolland Kommune fraråder badning ved den såkaldte Strand 1 ved Lalandia i Rødbyhavn. Det oplyser kommunen mandag eftermiddag på Facebook.

Rådet kommer efter, at der er konstateret forhøjede niveauer af bakterien Intestinale enterokokker ( = 3000 MPN/100 ml).

Årsagen til det forhøjede bakterieniveau kendes ikke, men efter samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed har kommunen besluttet at fraråde badning ved stranden indtil videre.

Den forurenede prøve blev taget i fredags, og man har i dag, mandag, taget en ny prøve, som man nu venter svar på. Det ventes at komme onsdag eller torsdag, hvorefter kommunen vil melde ud igen, om man igen trygt kan bade i vandet ved Strand 1.

Det er ikke mere end godt en måned siden, at Lolland Kommune også måtte fraråde badning ved samme strand. Det kan du læse mere om HER.