Gode penge i bryllupper: Nu sættes der igen fut i kærlighedserklæringerne
Den konservative viceborgmester Henrik Jacobsen håber, at bryllupsturismen kommer tilbage til Lolland. Arkivfoto: David Arnholm
David Arnholm
Arbejdsgruppe under Maribo Handel arbejder på at genoplive bryllupsturisme.
Der er gode penge at tjene for forretningsfolk, hvis Maribo igen bliver et sted man rejser til fra udlandet for at blive borgerligt viet.
Der skal sættes hår, købes blomster, findes overnatningsmuligheder og steder, hvor kærlighedsfesterne kan holdes.
Indtil 2023 var der mange par, som tog turen til Maribo for at få papir på deres kærlighed.
I 2019 blev 28 udenlandske par viet i kommunen. Men i 2021 var tallet steget til 200, og i 2023 blev der foretaget 375 vielser.
De kommunale udgifter til vielser af udenlandske par eksploderede, og så blev der slået op med ordningen.
Fut på kærligheden
Men nu er en arbejdsgruppe under Maribo Handel i gang med at finde ud af, om der med få kommunale midler igen kan vies udenlandske par i domkirkebyen, men også andre steder på Lolland.
Blandt dem, der arbejder med at sætte fut i kærlighedserklæringerne, er viceborgmester Henrik Jacobsen (K).
- Vi synes, det er en aktivitet, der er til fordel for byerne, butikkerne og restaurationerne. Vi er i en situation med nødlidende bymidter, og derfor bør vi understøtte vielser af udenlandske par, siger han og nævner, at i København foretages der 4.000 vielser af af udenlandske par. På Ærø er antallet 2.300.
Når vi lægger vægt på at udvikle bymidter, hvorfor skal vi så ikke også rette blikket mod bryllupsturisme?
Henrik Jacobsen (K), viceborgmester
Lægger plan
- Vi er en gruppe, som vil udarbejde en plan for at udvikle bryllupsturisme. Når vi lægger vægt på at udvikle bymidter, hvorfor skal vi så ikke også rette blikket mod bryllupsturisme? Der er jo ingen grund til at sende den slags turisme til andre kommuner, siger Henrik Jakobsen.
Han forventer, at de første udenlandske par kan blive viet i 2026.
Seneste artikler
Efter 100 år: Landsdelens største juleoptog i ny paragrafkamp
Har du købt det? Smid det ud
Se dig for: Black November er fyldt med vildledning
Kendt fra "Det brune punktum": Køber hus på Falster
Store mængder stoffer: Politiet slår til i kæmpe narkosag på Lolland
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Milliardær køber for millioner på Fejø: Her er årsagen
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet