To af den lokale klubs medlemmer er blevet indberettet og står til eksklusion, klubhuset på Maglehøjvej er låst af med en stor hængelås, og bestyrelsen har trukket sig.
Bankkontoen er spærret, og der sker ikke noget, før medlemmerne har lavet en plan for, hvordan klubben kan føres videre.
- Det er jo ikke, fordi folk står i kø for at gå ind i en bestyrelse, siger talsperson for schæferhundeklubben, Jesper Hansen.
Ny klub
Trods truslerne om eksklusion mødes en del af schæferhundeklubbens medlemmer flere gange om ugen for at træne med deres hunde.
Jesper Hansen oplyser, at medlemmerne overvejer at etablere en brugshundeklub med ny bestyrelse.
Han er blevet indberettet for, hvad han selv kalder "at have ytret sig kritisk om Schæferklubben for Danmarks håndtering af hundeslagsmålet i Nakskov" og for fortsat at træne med sin hund på pladsen ved det aflåste klubhus.
Han studser over, at Schæferhundeklubben for Danmarks formand blander sig i, hvad der foregår på pladsen i Nakskov.
- Jeg synes, det er lidt underligt, at en dame i Jylland bestemmer, hvem der må træne på Lolland, siger Jesper Hansen.
Få ødelægger klub
Formand for Schæferhundeklubben, Karin Christiansen, har tidligere sagt til Folketidende, at efter 40 års bestyrelsesarbejde har hun aldrig oplevet noget lignende.
Hun understregede, at striden i Nakskov har stået på i en del år.
"Det er synd, at én procent af vores medlemmer ødelægger det for så mange andre. Det er helt ude i hampen," sagde hun.
Schæferhundeklubben for Danmark har sanktioneret den interne splid og nedlagt Schæferhundeklubben i Nakskov i seks måneder.
Jesper Hansen risikerer at blive ekskluderet af Schæferhundeklubben i Nakskov. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Seneste artikler
NFC-rengøringssag forsvandt fra dagsordenen: Her er forklaringen
Syv anholdt i stor narkoaktion på Lolland
Nykøbing-rektor reagerer på sammenlægning
Efter stor forandring: Nu reagerer Lolland-rektorer
Kæmpe kabale skal redde ungdomsuddannelser på Lolland-Falster
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet