Landmand dyrker på ny måde - pyt med hvad naboerne tænker

Da Peter Friderichsen i 2002 overtog landbruget Gammelgaard ved Søllested fra sin far, der havde overtaget det fra sin far, kunne han godt have drevet det videre, som det altid var drevet - et konventionelt landbrug med roer og frøavl. Det gjorde han også til at begynde med, men han kunne ikke lukke øjnene for den heftige debat om landbrugets påvirkning af klimaet og miljøet.

- Jeg føler et pres som landmand. Der kører en dagsorden, jeg er nødt til at forholde mig til. Hvad vil vores politikere og vores forbrugere? Hvad tænker de, hvis de står i solnedgangen og kigger ud over vandet? Måske tænker de fejlagtigt, at det er landmændenes skyld, at fjorden er svinet til. Det er sådan nogle kræfter, jeg føler, vi er oppe imod. Men det er lidt et vilkår, og jeg tror, vi får mere af det. Det er et tog, som kører.

Peter Friderichsen synes ikke, kritikken af landbruget er fair, men han vil gerne, at Gammelgaard drives så klimavenligt som muligt. Så gradvist begyndte han at ændre på driften.

Jorden har fået tæsk

I 2011 holdt han således op med at køre halmen væk og begyndte i stedet at sprede den på markerne. Det tilfører organisk materiale til jorden, mindsker behovet for kunstgødning, binder kulstof, holder på fugten og øger biodiversiteten.

2015 var det sidste år, hvor godsets marker blev pløjet. Det er godt for jordens struktur, da den bliver mindre komprimeret.

- I generationer har vi her på ejendommen fjernet halm og brændt halm og pløjet. Hold da op: Jorden har fået tæsk! konstaterer han.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Erfaringerne med de to tiltag var gode, så i 2018 var Peter Friderichsen klar til at tage næste skridt. Først overvejede han, om han skulle omlægge til økologi, men i stedet valgte han, at Gammelgaards 350 hektar marker skal dyrkes regenerativt. Altså på en endnu mere bæredygtig og skånsom måde, der ikke udpiner jorden eller forstyrrer livet i jorden.

Det valg hang også sammen med signalerne fra nogle af landbrugets store kunder, der er begyndt at kræve ændringer. For eksempel har Carlsberg meldt ud, at bryggeriet fra 2040 udelukkende vil aftage afgrøder som malt og byg fra regenerative landbrug. Andre kunder kommer med lignende meldinger. Markedet ændrer sig.

- Det var noget af grunden til, at vi gik i gang. Jeg vil gerne være en del af fremtiden, siger han og fortæller, at omlægningen blandt andet indebar et farvel til sukkerroedyrkningen.

Lignet noget, der er løgn

Et af elementerne i et regenerativt landbrug er, at der er et plantedække på jorden året rundt, så der er foder til mikrolivet i jorden. Derfor spreder han ikke bare halmen, men arbejder også med mellemafgrøder og efterafgrøder. Men det får indimellem markerne til at ligne en rodebutik, synes han, og det bekymrede ham.

- Hvad tænker naboerne? Nogle er ligeglade, men det er jeg ikke, siger han og fortæller, at en anden bekymring var, hvad omlægningen ville betyde for økonomien.

De bekymringer har han ikke længere. Indtjeningen er forbedret, og han har vænnet sig til markernes udseende. Efter omlægningen har der nemlig været mindre ukrudt, og han har også opdaget noget andet:

- Der er masser af liv i jorden. Masser af regnorme, siger han og fortæller, at en tælling i 2021 også viste, at der var mange flere springhaler.

Han har også kunnet se, at markerne ikke længere har tørre pletter i foråret, som de havde tidligere, simpelthen fordi jorden holder bedre på væden, når ploven bliver i laden.

Og hvis der er kolleger, der overvejer at omlægge til regenerativt landbrug, kan Peter Friderichsen berolige dem.

- Spring op og fald ned på, at det ligner noget, der er løgn, siger han.

Kæmpe arbejdsglæde

Nu, syv år efter, kan han konstatere, at omlægningen var en god beslutning. I dag dyrker han blandt andet hestebønner, vinterærter, rødsvingel, engrapgræs, vinterhvede og vinterraps, og han har kunnet holde bruttoomsætningen - både i tons og i kroner - og indtjeningen er øget.

Det sidste hænger blandt andet sammen med, at udgifterne til maskiner og arbejdsløn er faldet, fordi der nu skal køres meget mindre på markerne. Traktor-timerne er faldet 35 procent, dieselforbruget 41 procent og lønudgifterne 50 procent, har han regnet sig frem til.

Og så er der noget andet, der er mindst lige så vigtigt:

- Det har givet en kæmpe arbejdsglæde.