Marys svinkeærinde: Hylder lokalt kunstværk

Mary fandt tid til at besøge Dodekalitten, inden hun kom til Nykøbing. Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix

På vej fra Nyborg til Nykøbing gjorde kronprinsesse Mary holdt ved Dodekalitten.

Offentliggjort Sidst opdateret

KRAGENÆS: Selvom kronprinsesse Mary havde et travlt program med Royal Run i først Nyborg og dernæst Nykøbing, fandt hun tid til et svinkeærinde på vejen. Hun besøgte nemlig Dodekalitten i Kragenæs.

Det fortæller Mary på Instagram.

"Dodekalitten er et nyt, smukt samlingspunkt på Lolland, hvor folk kan gå ture eller samles til rock- eller klassiske koncerter, i en helt unik kulisse", skriver hun og roser kunstværket med de store stenstøtter:

"Det er Danmarks største sociale kunstprojekt. Her kan man opleve, hvordan stedets særlige natur, skulpturerne, musikken og historien bliver en samlet oplevelse."