FEJØ: Æren af at binde den buket blomster, som dronningen fik overrakt på Fejø Børne- og Kulturhus, tilfaldt Sonja Sæmundsen.
- Jeg bandt også en buket, da dronningen var ved Dodekalitten i 2016, så det skulle ikke være en vild buket, for det lavede jeg sidst, og da det er så varmt nu, har jeg valgt noget lidt efterårsagtigt og mere holdbart og en ikke så stor buket, så den ikke er svær at bære, fortæller Sonja Sæmundsen.
Hun er uddannet hattemager hos Danmarks berømte modist, Vagn, og har også syet hatte til daværende prinsesse Margrethe og hendes søstre, da de var yngre.
- Det var sjovt. Jeg var på slottet og aflevere hattene, fortæller Sonja Sæmundsen.
- Jeg har gennem hele livet interesseret mig for at pynte op, og buketten til dronningens besøg onsdag har jeg langsomt bygget op i hovedet, og blomsterne har jeg fået rundt om på øen.
Med Sonja Sæmundsens egne ord, var det skæbnen, der bragte hendes mand og hende selv til Fejø. De bor i øens ældste hus fra 1738, der er fredet og har fornyligt lagt flot, nyt stråtag på.
- Vi så huset i en annonce i avisen og kørte herned. Nøglen lå i postkassen, og vi havde fået at vide, at vi bare kunne gå ind, og det var kærlighed ved første øjekast der i 1990, forsikrer hun.
Sonja Sæmundsen foran Fejøs ældste hus, som hun og hendes mand købte i 1990. Og de der latyrus i forhaven kom altså ikke i dronningens buket, vil hun gerne præcisere. Foto: Jan Knudsen Foto:Jan Knudsen FT
Alfred Hermansen overrakte buketten til dronningen, der blev fulgt rundt i Fejø Børne- og Kulturhus af Niels Sloth Larsen. Foto: Jan KnudsenFoto:Jan Knudsen FT
Seneste artikler
Flere beboere evakueret under natlig brand
Ministre sagde ja: Men klagenævn fastholder nej til udbygning af sauna
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol