Som omtalt er der blevet taget rigtigt godt imod Nakskovs nye tivolitog, som Remisens Venner har skænket byen.
Det lille, elektriske tog kører her i julemåneden med passagerer, når der fredag, lørdag og søndag er Jul på Torvet i Nakskov.
Der er imidlertid så mange, der gerne vil prøve toget, at kø-kulturen gik fløjten. Små børn, der havde ventet tålmodigt, blev passeret af voksne, der ville frem og med.
Patrick Christiansen fra Remisens Venner, der kørte toget søndag 8. december fortæller, at han havde op mod 500 passagerer med i tidsrummet klokken 11 til 15:
- Vi gemmer billetterne, så vi senere kan gøre det nøjagtige tal op, forklarer han.
- Men jeg så også pænt ventende børne blive passeret, og det er synd for dem, så det måtte vi naturligvis gøre noget ved det. Jeg har undersøgt nettet efter sådan noget afspærring, man bruge i lobbyer på hoteller og ringede til to til tre firmaer.
Ekstrahurtig levering
- Der var et dansk firma med lager i Jylland, der kunne levere en fin afspærring i messingstil, der passer til toget, og da jeg have forklaret sælgeren, hvad vi skulle bruge det til, var hun rigtig flink. Jeg tror, at hun gjorde en ekstraordinær indsats, for at vi kunne få afspærringen frem til weekenden 14. og 15. december, fortæller Patrick Christiansen.
Både lørdag og søndag begyndte der at danne sig en pæn kø indenfor afspærringen allerede fra en halv time før, tivolitoget begyndte at køre sin populære ture.
Remisens Venners medlemmer skiftes til at køre toget. Her er Mathias Lehmann og Peter Sunke Larsen ved at køre klar til dagens passager-rykind. Foto: Marianne KnudsenMarianne Knudsen, FT
Seneste artikler
Efter 100 år: Landsdelens største juleoptog i ny paragrafkamp
Har du købt det? Smid det ud
Se dig for: Black November er fyldt med vildledning
Kendt fra "Det brune punktum": Køber hus på Falster
Store mængder stoffer: Politiet slår til i kæmpe narkosag på Lolland
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Milliardær køber for millioner på Fejø: Her er årsagen
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet