PROGRAM KLART FOR DRONNINGEBESØG
Her er det dronning Margrethe i version 2003, der forlader kongeskibet. Arkivfoto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Keld Navntoft
Viser den mangfoldighed der er med til at skabe ø-livets charme.
Ø-charme, historie og driftigt erhvervsliv. Der bliver plads til lidt af det hele, mener Lolland Kommune, når Hendes Majestæt Dronningen onsdag 31. august besøger Fejø, Askø og Lilleø som et led i dronningens sommertogt med Kongeskibet Dannebrog.
I samarbejde med lokale øboere, virksomheder, frivillige ildsjæle og aktive beboerforeninger har Lolland Kommune sammensat et program med en bred vifte af aktiviteter, der hver på sin måde præsenterer lidt af alt det, som ø-livet i Smålandsfarvandet har at byde på.
Programmet for dronningens besøg ser således ud:
• Ankomst til Fejø
• Besøg hos Fejø Frugt
• Besøg hos Fejø Børne- og Kulturhus
• Frokost på traktørstedet på Hideaway Vingård
• Ceremoni med blandt andet tale ved borgmesteren ved Dybvig Havn
• Dronningen forlader Fejø og fortsætter til Askø
• Besøg hos Askø Museum
• Besøg hos Andelskøbmanden
• Besøg hos Lilleø gårdbutik, frugt- og vinplantage
• Afsked ved Sauntes jagthytte, Lilleø
• Dronningen forlader Askø og fortsætter sensommerens sommertogt med kurs mod Frederiksberg
Der er i programmet lagt vægt på at vise øernes lokalsamfund og hverdagsliv.
- Vi glæder os til at byde dronningen velkommen og håber, at vores program vil falde i dronningens smag. Vi har haft en løbende tæt dialog med de lokale kræfter på de tre øer, og er glade for, at vi i fællesskab kan vise lidt af den mangfoldighed, der er med til at skabe ø-livets charme, siger borgmester Holger Schou Rasmussen og uddyber:
- På Askø Museum kan man få et indtryk af datidens ø-liv, hos Fejø Børne- og Kulturhus kan man opleve, hvor meget frivillige kræfter kan udrette i fællesskab, og på både Askø og Fejø er der lagt op til, at dronningen skal besøge moderne, driftige virksomheder, der er med helt i front, når det handler om frugt- og vinproduktion. Det er dermed et alsidigt og varieret program, og vi er ikke i tvivl om, at det nok skal blive en festlig og mindeværdig dag.
Den nærmere tidsplan offentliggøres i august.
Seneste artikler
Flere beboere evakueret under natlig brand
Ministre sagde ja: Men klagenævn fastholder nej til udbygning af sauna
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol