Formand Niels Gram til indvielsen af Maribo Sø Golfs nye indendørs golfcenter. Foto: Nicklas Linnemann
Regn eller sne – nu kan der spilles golf i Maribo hele året
Flere hundredtusinder kroner er postet i det nye projekt, der både hæver kvaliteten i træningen og gør sporten til en helårssport.
Nicklas LinnemannNicklasLinnemann
OffentliggjortSidst opdateret
Den erfarne træner Artem Birch viser mulighederne ved det nye systemet. Foto: Nicklas Linnemann
Unge som gamle var mødt op for at se Maribo Sø Golfklubs nyeste tiltag.
- Det er en af de helt store investeringer, siger Niels Gram, formand for golfklubbens bestyrelse.
Klubben åbner op for deres indendørs golfcenter, og man behøver ikke at være bekymret for at ødelægge en lysekrone eller vinduer, det foregår nemlig delvis elektronisk.
Selv i regn og sne
Sving golfkølen, ram en almindelig golfbold og se den flyve ind i et blødt projektor lærred. Sådan fungere det ultra moderne system, der med måleudstyr viser, hvordan bolden flyver over en virtuel golfbane.
Annonce
- Det er uundværligt for en moderne træner, siger Artem Birch til en af de fremmødte.
Flere af klubbens medlemmer er mødt op for at se, hvordan det virker, og begejstringen er til at mærke. Den nye virtuelle golfbane gør det nu muligt for klubben også at have åbent om vinteren - faktisk er banen åben 365 dage om året, 24 timer i døgnet.
- Fordelen er, at du ikke står ude i regn og slud, siger Niels Gram og fortsætter:
- Du mister ikke din bolde. For alt derinde er blødt, og
du finder altid din bold.
Martin Boesen (S) indvier Maribo Sø Golfs nye indendørs golfcenter og glæder sig over, at det bliver lettere for borgerne at være aktive. Foto: Nicklas Linnemann
Let tilgængeligt
Niels Gram fortæller, at systemet kan skræddersys til enhvers ønsker.
- Der er det virkelig top. Systemet er meget tilgængeligt. Vi håber, at alle vil bruge det, både unge og gamle, tykke og tynde og så videre, siger formanden og griner.
Han er ikke den eneste, der ser fidusen i det nye system.
- Maribo Sø Golfklub er en klub, der tænker nyt og gør det nemmere for unge og ældre at være aktive, siger Martin Borup (S), formand for Kultur-, Fritid- og Folkesundhedsudvalget.
Udvalgsformanden ærgrer sig over, at han ikke har mere tid i sin hverdag til at komme ud på græsset og spille golf, men han er begejstret for de muligheder det giver alle lollikkere.
Annonce
De sidste detaljer er stadig ved at falde på plads, men centret er nu åbent. Det har kostet mellem 500.000 og 600.000 kroner at bygge til og sætte op.
Flere medlemmer forsøgte sig med det nye program, og reaktionerne var positive. Foto: Nicklas Linnemann
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker