HOLEBY: Købmand Thomas Løje er en glad, men træt mand i dag. Siden sidst i maj har han, de ansatte og Coma-kædens indehaver Henrik Jensen knoklet for at få indrettet den tidligere Dagli' Brugsen Kvik til ny Coma-butik ... samtidig med, at den gamle Coma-butik skulle drives videre hver dag.
Mens teknikeren knoklede for at få IT-systemet til at virke på få timer, diskuterede Henrik Jensen og Thomas Løje, om de skulle lukke i den gamle butik uden at åbne i den nye før tirsdag, så alt kunne komme ordentligt på plads. Bemærk i øvrigt, at Coma Holebys salg af pølser og hot dogs er flyttet med hen i det nye. Foto: Birgitta AndersenBirgitta Andersen
Tirsdag morgen klokken 7 slog Thomas Løje og Henrik Jensen så dørene op for den nye butik.
- Jeg er så glad for den. Der er blevet meget bedre plads både for kunderne og for os. Det bliver så meget nemmere at drive forretning her. I den gamle var vi mokket sammen, vi kunne ikke komme rundt, og vi skulle stable alt oven på hinanden, fortæller Thomas Løje.
Indehaver af Coma-kæden Henrik Jensen gik rundt og satte de sidste priser på i den nye butik mandag. Foto: Birgitta AndersenBirgitta Andersen
Mandag havde han kun en kasse åben og ikke så meget tilbage at sælge af henne i den gamle butik på Vestervej 111.
Mere økologi
Egentlig havde makkerparet Løje og Jensen håbet, at de kunne lave en glidende overgang og åbne i den nye butik, når den gamle lukkede. Men teknikken skulle flyttes, og det drillede lidt. Derfor blev de nødt til at holde lukket i nogle timer og først åbne for den nye Coma tirsdag morgen.
Mandag stod varerne snorlige som sat efter en lineal og ventede bare på, at kunderne skulle komme. I dag er butikken så åbnet, så borgere i Holeby og omegn atter har en stor dagligvarebutik at handle i. Foto: Birgitta AndersenBirgitta Andersen
Da var de til gengæld helt klar med frisk bake-off, pakkeshop og en butik, der er noget større end den gamle.
- Det har godt nok været hårdt arbejde. Hvis ikke vi vidste, hvordan man gjorde, havde vi nok ikke klaret det. Vi ved, hvad vi handler med, hvor meget vi skal have plads til, og hvor mange hyldemeter, vi skal bruge, fortæller Henrik Jensen om butikken, som er blevet gennemtænkt nøje af de to indehavere.
- Der er blandt andet kommet flere hylder med økologisk, glutenfrit og sukkerfrit kolonial. Og så har jeg haft et ønske om, at der kom mere frugt og grønt - også økologisk, fortæller Henrik Jensen.
Der er blevet bedre plads i Coma i Holeby, der nu også kan tilbyde et stort sortiment inden for glutenfri og sukkerfri mad, fortæller indehaver af Coma-kæden Henrik Jensen. Foto: Birgitta AndersenBirgitta Andersen
Der er også udvidet med mere garn og tekstilvarer, og der er blevet plads til en helt ny flaskeautomat. Nede ved lageret får vareudbringningen sin egen kasse.
- Vi håber, vi får en bedre omsætning her. Og så vil de blive rigeligt presset i forvejen i de to kasser ved udgangen, uden at vareudbringningen skal spærre for det hele, forklarer Henrik Jensen.
Kan komme med ønsker
Nu, hvor der er blevet mere plads, bliver det nemmere at holde orden og overblik over varerne.
- Jeg tror på, at sortiment og ryddelighed gør, at kunderne tilvælger os frem for at køre hen til nogen, som måske er billigere. Folk kommer ikke til at køre forgæves her, og vi lytter til, hvis folk har et ønske, siger Henrik Jensen.
Jeg tror på, at sortiment og ryddelighed gør, at kunderne tilvælger os frem for at køre hen til nogen, som måske er billigere.
Henrik Jensen, indehaver af Coma-kæden
Åbningstiderne i Coma-butikken vil fremover være alle ugens dage fra 7 til 19.
Den gamle Coma-butik er nu lukket og vil ikke blive åbnet mere.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol