Sydendal med kritik: - Reglerne er lavet, så øerne kan bruges af turister - ikke til helårsboliger

Formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Kirsten Sydendal fra Fejø, efterlyser flere muligheder ved kysterne. Arkivfoto: Lars Hovgaard

Hos Sammenslutningen af Danske Småøer tvivler man på, at muligheden for at lave ø-udviklingsplaner kommer til at gøre den helt store forskel. Det bliver for bureaukratisk, frygter sammenslutningen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Færgedrift.

Det er det, der fylder mest i arbejdet hos Sammenslutningen af Danske Småøer. Men på andenpladsen kommer Planloven. Det fortæller formand Kirsten Sydendal, der selv er fra Fejø - en af Vejrøs naboer.

- Mange øer ser sig voldsomt begrænset med de strenge regler, som strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen lægger ned over øerne, siger hun.

Og endnu har en ny mulighed for at løsne begrænsningerne ved at lave ø-udviklingsplaner ikke haft effekt.

- Mig bekendt har ingen øer fået sådan en endnu, siger hun og nævner, at det kan hænge sammen med, at kommunerne endnu ikke har fået en vejledning i, hvordan en ø-udviklingsplan skal se ud.

Ingen jubel

De nye muligheder får heller ikke Sammenslutningen af Danske Småøer til at juble af begejstring.

- Det giver en helt unødvendig træghed i en øs mulighed for udvikling. Det er vores frygt. Vi ser iværksættere komme til øerne, og så vil de jo normalt gerne gå i gang med deres idéer og projekter med det samme. Men der kan nemt, tror jeg, gå op til to år, før man får skrevet et ønske om en ændret anvendelse af en bygning, etablering af et drivhus eller en tilbygning eller andre faciliteter ind i sådan en ø-udviklingsplan. Det hæmmer den lokale udvikling og lyst til nye initiativer, vurderer hun.

Det giver en helt unødvendig træghed i en øs mulighed for udvikling.

Kirsten Sydendal, formand, Sammenslutningen af Danske Småøer

Åbne kyster

Kirsten Sydendal og Sammenslutningen af Danske Småøer stiller også spørgsmål ved, om kommunerne har ressourcer til at lave planerne.

- Vi synes, det nemt kan blive meget bureaukratisk at få udarbejdet sådan en plan, og der står ingen steder, at kommunen skal, hvis øboerne ønsker det, siger hun og rejser en anden anke mod ø-udviklingsplanerne:

- Det er tydeligt, at reglerne er lavet, så øerne kan bruges af turister, men ikke åbner mulighed for flere helårsboliger. Småøerne betragtes mest som rekreative områder, siger hun og efterlyser fokus på at øge befolkningen på øerne.

Derudover efterlyser hun flere muligheder ved kysterne og nævner, at man eksempelvis på Fejø har et ønske om at plante skov i bælter langs kysten.

- Det vil både nogle af vores lodsejere og dem, som gerne vil have mere natur. Men kysterne og arealerne nær stranden må man ikke røre, fordi man vil bevare de åbne kyster. Vi ser nogle gange på hinanden og tænker, at staten arbejder mere for at bevare den udsigt, sejlerne har om sommeren, end for at sikre stærke helårssamfund inde på øerne, bemærker hun.

Ude af proportioner

Kirsten Sydendal gætter på, at beskyttelsesreglerne i sin tid er lavet for at forhindre hoteller og store boliger ved kysten.

- Men det er jo slet ikke den slags, folk søger om, og som øboerne ønsker. Så det er ude af proportion at gøre det så svært for eksempel at lave en i øvrigt tom bygning om til en bolig, bare fordi den ligger mindre end 300 meter fra kysten.