Det er triste nyheder, der kommer fra Knuthenborg Safaripark søndag efter, da parken meddeler, at den har set sig nødsaget til at aflive parkens små primater og muntjakker på grund af sygdom
Det fortæller Knuthenborg Safaripark i en pressemeddelelse.
Parkens lille gruppe af dyr i deres primatanlæg – lemurer, tamariner og muntjakker – udviste for kort tid siden tegn på sygdom og blev derfor undersøgt af dyrlægen.
Undersøgelserne viste, at dyrene var blevet ramt af en form for tuberkulosebakterie, som der ikke findes en effektiv behandling mod.
Ingen anden udvej
Af denne årsag og efter grundige overvejelser blev det derfor besluttet, at dyrene skulle aflives.
- Vi er rigtig triste over at sige farvel til vores gruppe af små primater og muntjakker. Tuberkulosebakterien er desværre en sygdom, som ville fratage dem deres gode dyreliv. Vi måtte derfor tage den svære, men nødvendige beslutning at aflive dem, siger Therese Hård, zoologisk- og veterinærchef i Knuthenborg Safaripark.
Parken har ikke konstateret smitte eller tegn på smitte hos andre dyr i parken, hvor man netop nu overvejer, hvad der skal ske med anlægget, som de afdøde dyr befandt sig i.
Stemningen er forståeligt nok i bund i parken, hvor det beskrives i meddelelsen, at medarbejderne naturligvis er påvirket af at måtte sige farvel til de små primater og muntjakker.
En tuberkuloselignende bakterie gjorde det umuligt at overleve for Muntjakken. Foto: Knuthenborg SafariparkFoto: Knuthenborg Safaripark
Seneste artikler
Flere beboere evakueret under natlig brand
Ministre sagde ja: Men klagenævn fastholder nej til udbygning af sauna
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol