12 har ansøgt om skolestartshjælp - men der gemmer sig et mørketal

Generalsekretær Mirka Mozer fra Dansk Folkehjælp var overrasket, da hun så tallene for Guldborgsund og Lolland Kommuner.

12 har ansøgt om skolehjælp i Lolland, mens tallet ligger på 25 i nabokommunen.

Umiddelbart burde tallene ligge højere. Selvom ledigheden er lav, mener hun, at der gemmer sig et mørketal, som Dansk Folkehjælp skal kigge ind i.

– Vi har et rigtigt godt samarbejde med både Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune, men jeg tænker, at der ligger noget opfølgningsarbejde i forhold til skolerne, siger hun.

En god start

Et stigende antal børn og forældre lever i økonomisk fattigdom. Med skolestartshjælpen kan de få en tryggere start på skolelivet.

Børnene kan træde ind i klassen med ny skoletaske, gymnastiktøj og penalhus.

– For os handler det rigtig meget om at kunne sende børnene rigtig godt af sted, for vi ved, at det har stor indvirkning på resten af deres liv.

Faldet i ansøgere

Sidste år blev der sat rekord med knap 2.900 ansøgere til skolestartshjælpen. I år er tallet faldet, hvilket ifølge generalsekretæren kan forklares med den meget lave ledighed.

Hos Dansk Folkehjælp vækker det dog ikke ubetinget glæde.

– Når man er på kontanthjælp i dag, er det ikke kun, fordi man står uden for arbejdsmarkedet. Det handler i høj grad også om mange komplekse forhold i ens liv. 

– Vi formoder, at de jobs, forældrene er kommet i, er småjobs, og man derfor har fået en lille lønindtægt, siger Mirka Mozer, der understreger, at de 1.738 familier, der nationalt har ansøgt, stadig er “alt for mange”.

Når familierne får løn, kan de ikke modtage skolestartshjælp, da overførselsindkomst er et krav. Men småjobsene løser ikke de økonomiske problemer – to timers arbejde om ugen er ikke nok.

– På trods af, at de har et arbejde, er de stadig økonomisk udsatte. På den måde kommer vi til at skabe en større gruppe af working poor, og det er selvfølgelig hverken hensigtsmæssigt for familierne eller for vores samfund.

"Kan sagtens være"

Arbejdernes Erhvervsråd offentliggjorde i maj en analyse, der viser, at hele 27,9 procent af de lollandske folkeskoleelever i 2024 ikke bestod både dansk og matematik.

Ifølge analysechef Emilie Damm Klarskov fra Arbejdernes Erhvervsråd understreger analysen, at “socioøkonomi har en stor betydning for, hvordan børn klarer sig i skolen,” forklarer hun i en pressemeddelelse.

Lolland Kommune skiller sig på flere socioøkonomiske parametre negativt ud. Har I været for dårlige til at oplyse om skolestartshjælpen, siden kun 12 har ansøgt?

– Det kan sagtens være, og det er også derfor, jeg siger, at jeg gerne vil intensivere vores arbejde med kommunerne, men måske også mere direkte med folkeskolerne i det hele taget. 

– Men samtidig tror jeg også, at det spejler den udvikling, at flere er kommet i beskæftigelse. Og når folk læser vores ansøgningskriterier for at modtage skolestartshjælpen, står der, at man skal være på overførselsindkomster. Hvis man har et småjob, har man en indtægt, og så falder man uden for, siger Mirka Mozer.