Lolland

Der var blandt andet to kuld killinger blandt de katte, der blev hentet i sagen fra Lolland. Foto: Dyreværnet

13 kæledyr hentet på Lolland i ulykkelig sag

Heldigvis ser det ud til, at sagen får en lykkelig slutning.

Offentliggjort Sidst opdateret

Om Dyreværnet:

Dyreværnet blev stiftet i 1898 og er en af verdens ældste dyreværnsorganisationer.  

Dets formål er at fremme dyrevelfærd i Danmark samt vinde og udbrede forståelse for dyrebeskyttelsens hovedopgaver.  

Dyreværnets internater i Jylland og på Sjælland tager årligt imod cirka 1.500 hunde, katte, kaniner, gnavere og andre smådyr.

Dyreværnet beskæftiger cirka 60 medarbejdere i udryknings- og internattjeneste samt administration. Hertil kommer et korps på over 140 frivillige.

Kilde: Dyreværnet

Dyreværnet måtte i forrige uge rykke ud til en adresse på Lolland for at hente ni killinger, tre voksne katte samt en kanin.

Sagen handlede dog hverken om hverken vanrøgt eller dyremishandling, men snarere om rettidig omhu i en ulykkelig situation.

Ifølge en pressemeddelelse fra Dyreværnet var der tale om et ægtepar, som pludselig blev hårdt ramt af sygdom, og som i en årrække havde taget redningsdyr ind.

Nu kunne de ikke overkomme at have dyrene længere, og derfor tog de kontakt til Dyreværnet. Parterne blev enige om, at Dyreværnet skulle hente de fleste af ægteparrets dyr.

Tilbage blev en voksen kat og to hunde, og Dyreværnet har aftalt med ægteparret, at hvis det også bliver for meget for dem at klare, så træder Dyreværnet til igen og henter de resterende dyr.

- Det betyder meget for os at hjælpe kæledyr i nød, men det betyder faktisk lige så meget for os at kunne hjælpe mennesker, der er endt i en ulykkelig situation, og hvor dyrene kommer i klemme.

- Dyr og mennesker er forbundne, og når du kører dyreambulance, er det ikke kun dyrene, man skal drage omsorg for. Vi bliver lige så rørte over menneskeskæbnerne, fortæller udrykningsmedarbejder Claus Thomsen fra Dyreværnet i pressemeddelelsen.

De ni killinger, tre voksne katte og kaninen fra Lolland blev i første omgang bragt til Dyreværnets internat i Rødovre, men er nu så småt på vej videre til nye hjem.

Se videoen: Flere katte fra samme område nord for Nykøbing er forsvundet og dukket op i Nagelsti: