Blå blink

Arkivfoto: Thomas Tolstrup

17-årig sigtet for hjulspin

Offentliggjort Sidst opdateret

En ung mands køretur endte mandag aften i to sigtelser. Det fremgår af politiet døgnrapport.

En færdselspatrulje var klokken 20.27 i Maribo. Ud for McDonald's på Europavej så betjenten en bil, som satte i gang med hjulspin, hvilket larmede temmelig meget.

Bilisten blev standset kort efter og bag rattet sad en kun 17-årig mand fra lokalområdet. Han blev sigtet for at frembringe unødig støj, og da kørslen var foregået efter klokken 20.00, kræver det, at den 17-årige har en ledsager med, som lovligt kan køre bilen.

Da han ikke havde det, blev han også sigtet for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om at køre uden ledsager.