Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab blev stiftet i 1769 og har i 250 år arbejdet med at formidle viden fra forskningsinstitutioner til jordbruget, herunder skabe debat om aktuelle emner i erhverv og samfund.
Selskabets formål er at være forum for debat om bæredygtig brug af det åbne land og dets ressourcer til gavn for jordbrug, samfund og miljø.
Man kan altid regne med, at Palle Rosenberg Jensen huserer et eller andet sted på Bøllesminde nær Stokkemarke. Han er driftsleder på de to gårde, og det har han såmænd været i 40 år.
Som ung arbejdede han på en række gårde, før han blev ansat på Bøllesminde. Udlængslen var stor, så den unge Palle rejste til Canada, inden han tog hjem og blev uddannet på landsbrugsskole.
Lolland trak i Palle Rosenberg Jensen, så han indrykkede en annonce, hvor han ledte efter arbejde på en gård. Det blev gårdejer Leif Monk Rasmussen, der hentede den unge landmand tilbage til Bøllesminde. Gården er siden da blevet overdraget til sønnen Kim Monk Rasmussen.
Palle Rosenberg Jensen er kendt for at være en stabil medarbejder og siger aldrig nej, hvis der skal løses opgaver på fridage.
- Det er dyr, vi har med at gøre, og de kan ikke sættes på stand-by. De skal jo have noget at spise, siger Bøllesmindes driftleder.
Annonce
Medalje
Fredag var venner, ansatte og samarbejdspartnere samlet til reception i Bøllesmindes festlokale. Her fik jubilaren nemlig besøg af Troels Holst, der repræsenterer noget så fornemt som Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. Med sig fra Nordjylland havde han en sølvmedalje og et diplom til Palle Rosenberg Jensen for dygtigt og trofast arbejde.
Det er dyr vi har med at gøre og de kan ikke sættes på stand-by. De skal jo have noget at spise.
Palle Rosenborg Jensen, driftsleder på Bøllesminde i 40 år
Blandt Monk Rasmussen-børnene har Palle Rosenberg Jensen altid været en del af deres opvækst på gården. Derfor var de også med, da han blev fejret med medalje og diplom. De to familier er nære og er altid inviteret med, når der holdes store familiefester.
Perfekt bordherre
63-årige Palle Rosenberg Jensen er et klasse-eksempel på den ultimative bordherre.
Han kan levere røverhistorier og et lunt smil og har nemt ved at få samtalen i gang med selv den tørreste kiks.
Han husker, at han engang havde en meget tør tandlæge til bords til en fest.
- Jeg sagde til hende, at det der med at børste tænder var noget opreklameret vrøvl. Det er kun noget man gør, når man skal i byen... og så var samtalen ellers i gang, fortæller han.
Troels Holst (til venstre) havde et diplom og en sølvmedalje med til Palle Rosenberg Jensen. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Palle Rosenberg Jensen er kendt for sin lyst til at diskutere. Hvis han kan fornemme, at samtalepartneren er fra højrefløjen, tager Palle Rosenberg Jensen det ledige standpunkt på den modsatte side. Og omvendt.
Hvor længe Palle Rosenberg Jensen bliver ved med at arbejde på gårdene, ved han ikke.
Annonce
- Jeg får mit efterlønsbevis om 10 dage, men jeg kommer ikke til at bruge det lige foreløbig, for det er jeg slet ikke klar til, siger han.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu