Erik Bohn-Jespersen løb sig til EM-guld i Polen i en alder af 86 år. Privatfoto
86-årige Erik tog nyt EM-guld og løb med verdensrekordholder
Eliteløber Erik Bohn-Jespersen trodsede svære forberedelser med skade og gennemførte endnu et EM. Denne gang kom en guldmedalje i individuel 3000 meter indendørs med hjem fra Polen til Sakskøbing.
Erik Bohn-Jespersen har deltaget i masser af løb gennem det meste af sit 86-årige liv. Været konkurrenceløber de seneste 60 år. Oven på et friskt hjemtaget EM-guld tænker han også i at fortsætte med at duellere på atletikstadion.
Den sidste tilbage
- Jeg er den sidste aktive konkurrenceløber, der er tilbage i vores lokale løbeklub Olympia - i hvert fald på seniorniveau, som han siger.
Det er ikke motionsløb, Erik taler om. Det er konkurrence. På eliteniveau og på atletikstadion. Hvor der i en høj alder godt kan være store udfordringer i at nå op til øverste trin på skamlen - også selv man har vundet medaljen af den fineste karat.
Balancen driller
Annonce
- Ja, jeg måtte jo have hjælp til at komme op på det øverste trin. Det er ikke længere så nemt med balancen, lyder det fra en - trods alt - meget tilfreds guldvinder.
Atletik for Masters
EM i atletik for Masters (indendørs) har netop været afviklet i Torun, Polen.
Det var det 15. europæiske mesterskab for masters, og det samlede atleter fra hele Europa.
Cirka 3500 atleter deltog i 45 forskellige discipliner, og mesterskabet er en tilbagevendende stor begivenhed for atletikudøvere over 35 år.
Den pensionerede ingeniør og byplanlægger gennem adskillige årtier i den tidligere Sakskøbing Kommune var for nylig at finde blandt de godt 3.000 deltagere ved EM i atletik for Masters. Her er det for atletikudøvere fra 35 år og opefter. Løberne inddeles i aldersgrupper, og i Eriks gruppe fra 85 år til 90 og altså i de heat, han var med i, var der flere udøvere, som endte med at falde og udgå.
Plads til godt 9.000 tilskuere
Der var således masser af drama på mange forskellige niveauer fordelt ud på mange aldersgrupper i den indendørs arena med plads til 9250 tilskuere - heraf 6250 siddende på polstrede siddepladser. Alle med udsyn til seks løbebaner mens de tekniske øvelser som spyd, diskos og hammer foregik udendørs tæt på arenaen.
Den har Erik drømt om at løbe rundt i, lige siden han i forbindelse med sin deltagelse i udendørs EM for mastersatletik på Madeira i oktober 2025 blev inviteret til indendørs EM i polske Torun i marts/april 2026.
Ramt af nedbrud
- Jeg blev ramt af et nedbrud på begge knæ og ben midt i december. Et fald i januar i Lærkedalen og i Holmeskoven gjorde skaderne værre, og den lange og hårde vinter med sne og kulde medførte, at genoptræningen var vanskelig, forklarer Erik om forberedelserne til sit andet EM.
Heldigvis kunne hans genoptræning påbegyndes i midten af februar i hallerne i Maribo og her søndagstræninger med op til 40 gange 100 meter.
Så fik jeg også prøvet at være med i et heat med en verdensrekord
Erik Bohn-Jespersen
- Turene til Oreby kom jeg i gang med i begyndelsen af marts med seks og ni kilometer lange ture, lyder det fra eliteløberen om andre eksempler på de grundige forberedelser i foråret.
Erik endte med at deltage i tre EM-discipliner - nemlig 800 og 3000 meter samt et 5000 meter landevejsløb.
- Jeg gennemførte de 15 omgange i tiden 25.43.47 og dermed blev jeg europamester for første gang individuelt, lyder det om den succesfulde 3000 meter.
Udover et individuelt EM-guld fik Erik også lidt af en magisk oplevelse på 800 meter, hvor han selv endte som sidst blandt deltagerne, der alle var fra 85 år og op til og med 90 år.
- Jeg fik yderbanen som nummer seks og måtte de første 100 meter holde bane.
Allerede her var jeg den sidste og blev overhalet af de fleste med en omgang. Men den tyske 90-årige udgik, og til gengæld satte den 90-årige spanier
verdensrekord. Så fik jeg også prøvet at være med i et heat med en verdensrekord, fortæller eliteløberen fra Sakskøbing.
Med 13 guld, 11 sølv og 10 bronzemedaljer sluttede Danmark på 12. pladsen af de 32 deltagende nationer. Det skete med kun 32 danske deltagere, som udgjorde under en procent af det samlede deltagerantal. Den store atletiknation Norge endte i øvrigt bag Danmark som nummer 13.
Her ses Erik Bohn-Jespersen som nummer tre fra højre ved siden af den nybagte 90-årige verdensrekordholder fra Spanien (i midten). Privatfoto
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Nu reagerer kommunen på tung trafik i landsby: Vejen er ikke bygget til store lastbiler
Landsbyboere slog alarm for fem år siden: Nu frygter de endnu mere tung trafik
Larve fra helvede fundet i København for første gang
Alt for stærkt: Nu skal bilisten prøve igen
Så meget skal Lalandia-manden betale til sine ofre
Mest læste artikler
Spisested på havnen genåbner: Håber at slå dørene op inden længe
Dobbelt vanvid: Porsche beslaglagt på Lolland
Stopper med at sælge brød: Laver bageri om til café
Blodet fossede ud efter fald ved Biltema: Så dukkede 'Pernille fra Væggerløse' op
Viktoria bliver student og skal overtage familiegården: - Vil bygge videre på det her fantastiske sted